MIDDELFART SPAREKASSE NY ERHVERVSPARTNER

19.12.2024 06:40

Sparekasse opgraderer deres engagement i AGF.

De har tidligere dyppet fødderne lidt i AGF som såkaldt GF-sponsor. Men nu er Middelfart Sparekasse klar til at tage samarbejde med AGF et par niveauer op som ny Erhvervspartner fra årsskiftet. 

Middefart Sparekasse er - som navnet antyder - oprindeligt en fynsk sparekasse og har fortsat hovedsæde i Middelfart.

Men sparekassen er repræsenteret over store del af landet og har også en afdeling i Aarhus, hvor de holder til på DOKK1 og en i Hørning. I alt har Middelfart Sparekasse 15 afdelinger/filialer landet over.

Middelfart Sparekasse har siden grundlæggelsen i 1853 fokuseret på at drive et socialt ansvarligt pengeinstitut med stor fokus på personlig rådgivning, og stort nærvær i forhold til kunder. 

Se mere om Middelfart Sparekasse her og i videoen herunder.