
FRA TILST TIL INTERNATIONAL INDUSTRIVIRKSOMHED: VELKOMMEN TIL BJ-GEAR A/S
31.08.2026 09:29
Det begyndte i Tilst med fem medarbejdere og en stærk tro på, at tingene kunne gøres lidt bedre. Mere end 60 år senere er BJ-Gear A/S en international virksomhed, der i dag har base i Skanderborg. Nu bliver BJ-Gear en del af AGF’s partnerfællesskab.
Historien om BJ-Gear er en klassisk historie om iværksætteri, teknisk nytænkning og stærke lokale rødder. I 1964 grundlagde Børge Jensen Tilst Maskinfabrik i en tidligere kostald, som blev omdannet til værksted - blandt andet med hjælp fra den lokale fodboldklub, TST, hvor Børge Jensen var træner.
Nu hedder Børge Jensens virksomhed, BJ-Gear og den er vokset langt ud over Tilsts bygrænser. I dag er BJ-Gear en førende virksomhed inden for udvikling, produktion og levering af transmissionsløsninger.
Selvom BJ-Gear i dag har et internationalt udsyn, er rødderne fortsat solidt plantet i det østjyske. I 2008 flyttede BJ-Gear ind i det nuværende hovedkvarter i Stilling nær Skanderborg, hvor virksomheden fortsat har base.
Og som i 1964 er der nu igen en forbindelse til fodbolden efter BJ-Gear bliver en del af AGF som ny bronzepartner i en aftale fra den 1. september og helt frem til sommeren 2031.

- Kombinationen af stærke rødder og ambitioner om hele tiden at udvikle sig er noget, der kendetegner både BJ-Gear og AGF. Vi vokset fra en lille virksomhed i Tilst til en international virksomhed, men vi har aldrig glemt, hvor vi kommer fra.
- For os er det vigtigt at være en del af det lokale erhvervs- og foreningsliv, og her er AGF en helt naturlig samarbejdspartner, og vi glæder vi os meget til at blive en del af AGF’s partnerfællesskab og til at bakke op om AGF i de spændende år, der venter forude, siger Flemming Graversgaard, der indehaver og CEO i BJ-Gear.
Der er også andre ligheder mellem de nye samarbejdspartnere end de østjyske rødder og ambitionerne om fortsat udvikling.
Mens AGF i sidste sæson fejrede et dansk mesterskab for første gang i 40 år, har BJ-Gear også for nylig hentet guld på sin egen hjemmebane. Virksomhedens nye B2B-webshop med mere end 350 millioner produktvarianter vandt således Dansk Erhvervs E-handelspris 2025 og er samtidig et godt billede på den udvikling, BJ-Gear har gennemgået fra kostald til international industrivirksomhed med e-commerce som en del af forretningen.
BJ-Gear udvikler blandt andet gear, aktuatorer og specialløsninger til en lang række industrier og arbejder blandt andet med områder som fødevareindustri, healthcare, energi og defence.
Virksomhedens grundidé er stadig tæt på den, som Børge Jensen byggede virksomheden på: Når den eksisterende løsning ikke er den rigtige, må man udvikle en ny. Nu bliver næste kapitel skrevet sammen med AGF.
Se mere her >>>>



