
FORMUEPLEJE FORLÆNGER SAMARBEJDE MED AGF
31.03.2025 08:55
Formuepleje - der er en af landets største bankuafhængige formueforvaltere - er fortsat Guldpartner i AGF frem til sommeren 2029.
Næsten to år efter Formuepleje for første gang blev partner i AGF, er den aarhusianske formueforvalter nu klar til at forlænge samarbejdet og fortsætter som Guldpartner i AGF helt frem til sommeren 2029. Dermed tager Formuepleje rejsen med AGF fra Ceres Park Vejlby hjem til et helt nyt fodboldstadion i Kongelunden.
Formuepleje er en af landets største bankuafhængige formueforvaltere med omkring 16.000 kunder, mere end 65 milliarder under forvaltning og cirka 100 medarbejdere fordelt på kontorere i Aarhus og Hellerup.
Stiftet i 1986 - samme år, som AGF erobrede klubbens femte danske mesterskab - har Formuepleje i de senere år været gennem en transformation og et ejerskifte, som sætter en ny strategi for fremtiden. Men rødderne er stadig aarhusianske, og derfor giver et fortsat partnerskab med AGF også stor mening for fremtidens Formuepleje.
- Der er en markant transformation i gang i Formuepleje lige nu drevet af et stærkt hold og en stærk ejerkreds. Vores udvikling rummer et stort potentiale - det samme kan siges om AGF, som i de senere år været gennem en flot udvikling. Vi har været en del af den udvikling siden efteråret 2023, og den vil vi gerne fortsætte med at bakke op om.
- Byens hold er et stærkt samlingspunkt i Aarhus, hvor vi har vores rødder, og det er vigtigt for os som virksomhed, men også for vores medarbejdere og mange af vores kunder, at der er stærke kulturelle pejlemærker i Aarhus - her er AGF måske et af de stærkeste. Nu glæder vi os til de kommende år i Vejlby og til at tage turen med ind på byens nye stadion, siger Rasmus Grann, der er kundedirektør i Formuepleje.

Om Formuepleje
Formuepleje har næsten 40 års erfaring med at udvikle investeringsløsninger og fokuserer målrettet på at levere højest muligt afkast med så lav risiko som muligt.
Virksomhedens ejerkreds er for nylig blevet udvidet med det Aarhus-baserede investeringsselskab Kinstead, der har opkøbt 15 procent af aktierne.
Lars Larsen Group A/S har siden 2021 været hovedejer og største aktionær i Formuepleje med 41 procent af aktierne.
Med forretningsstrategien Core26, som blev lanceret i foråret 2024, har Formuepleje blandt andet øget fokus på specialiseret rådgivning og øget kvalitet i virksomhedens værditilbud til formuende danskere.
I efteråret blev en mere konkurrencedygtig og gennemsigtig prisstruktur introduceret, et initiativ, der har gjort det væsentligt billigere at være kunde i Formuepleje.
På forvaltningssiden er der oprettet et nyt internt aktieteam og lanceret en ny aktiefond, Global Future, som på mindre end et år har rundet knap 12 mia. kr. i investereret kapital.
Se mere om Formuepleje her >>>