CIRCLE K ØGER SYNLIGHEDEN I SAMARBEJDE MED AGF
02.02.2023 07:42
Circle K og AGF hælder brændstof på mere samarbejde. Samtidig sætter Circle K turbo på lynladestandere i Østjylland.
Circle K er en af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark med omkring 240 butikker med fuld service og mere end 440 Circle K- og INGO stationer i Danmark, heraf mange i Østjylland. I mange år har Circle K været en del af partnerkredsen i AGF som netværkspartner.
Nu øger Circle K sit engagement i AGF og bliver ny bronzepartner med en ambition om at øge synligheden ved AGF’s hjemmekampe og dermed i regionen.
- Circle K er stærkt repræsenteret i Aarhus og i Østjylland generelt. Det er vi stolte af, og vi sætter en ære i at være tilgængelig over hele regionen med enten vores Circle K butikker og stationer, og vores Ingo-stationer, hvor vi er en del af østjydernes hverdagsliv. Derfor er et samarbejde med AGF meget relevant for os og vi har været glade for vores engagement på et mindre niveau.
- Nu ønsker vi at bygge på med en øget synlighed og har derfor øget vores engagement. For AGF kan tilbyde en relevant og spændende platform, som vi vil få gavn af i vores samlede markedsføring, siger Susanne Gaarde, der er Senior Regional Sales Manager i Circle K.
Flere lynladestandere i Østjylland
Som AGF har Circle K i de senere år sat gang i et målrettet arbejde med en bæredygtig omstilling og investerer derfor i øjeblikket massivt i lynladestandere til elbiler, samt Power-to-X i form af e-metanol. Og Circle K er da også størst på lynladestandere til el-biler i Midtjylland
I 2023 vil kæden cementere sin position yderligere og fordoble antallet af standere. Det betyder, at der blandt andet kommer ladestander til Skanderborg, Aarhus C, Aarhus N og Randers i det østjyske område, hvor der i forvejen er lynladestandere i Tranbjerg, Harlev J, og Silkeborg.
Om Circle K:
Circle K er én de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 14.000 butikker og stationer og ca. 122.000 ansatte i 24 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K og INGO) på mere end 440 lokationer landet over. 225 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange stationer.
Circle K er kendt for nyskabelse indenfor conveniencesektoren og for lækker mad og drikke til danskerne på farten, mens brændstofprodukterne som miles og milesPLUS er anerkendt som blandt markedet bedste og mest innovative.
Se mere på www.circlek.dk