ANDERS ANDERSENS RENGØRING UDBYGGER AGF-SPONSORAT 

30.01.2024 07:37

Anders Andersens Rengøring øger sit engagement i AGF - nu også hos kvinderne.

Siden 2016 har rengøringsvirksomheden Anders Andersens Rengøring været partner i AGF. Fra årsskiftet har virksomheden øget sit AGF engagement og er i en ny aftale nu gået fra at være Erhvervspartner til at være Bronzepartner. 

Samtidig udvider Anders Andersens Rengøring sit partnerskab til også at omfatte AGF Kvindefodbold. 



Engagementet i AGF har gennem årene bidraget til at øge kendskabet til Anders Andersens Rengøring i Østjylland. Og det er også målet med den nye aftale. 

- Det er et stort fokus for os at levere kvalitetsrengøring til stadig flere kunder i Aarhus og i det østjyske. Vi håber og tror på, at opgraderingen af vores AGF sponsorat og god support fra AGF's stærke erhvervsnetværk kan hjælpe til at øge kendskabet til Anders Andersens Rengøring og vores velkendte kvalitetsrengøring.

- Vi ved, at kunderne rigtig gerne vil have vores kvalitet, men de skal jo kende til os. Vi er verdenskendte i København og på Sjælland, men knap så kendte i det jyske, siger Jesper Lenskjold, der er salgs- og marketingchef i Anders Andersens Rengøring, som nu også støtter AGF's kvinder. 

- Vi ser med stor fornøjelse og forventning frem til at være en tættere og større del af AGF, herunder som sponsor for AGF's nye kvindehold. Det er et godt projekt, som vi meget gerne vil bakke op om. Kvindefodbold viser flot fremgang i Danmark, og det skal vi støtte.

- Så alt i alt er det en spændende forlængelse og opgradering af vores AGF sponsorat, og vi glæder os til det nye og spændende år, vi har taget hul på, tilføjer Jesper Lenskjold fra Anders Andersens Rengøring.

Anders Andersens Rengøring

Anders Andersens Rengøring er en af Danmarks største rengøringsvirksomheder og leverer landsdækkende Erhvervsrengøring, Vinduespolering og Ejendomsservice fra fire afdelinger, tre i Jylland og en på Sjælland.



1,200 dygtige medarbejdere udfører hver dag rengørings- og serviceopgaver i høj kvalitet til private og offentlige virksomheder, der prioriterer at få kvalitet.



Anders Andersens Rengøring var det første landsdækkende rengøringsselskab, der opnåede Svanemærkning. Det giver kunderne en særlig garanti og sikkerhed, da Svanemærkningen kræver, at virksomheden opfylder en lang række skrappe krav til både kvalitet og miljø. 



Se mere på aaren.dk