
OMSÆTNINGSREKORD I AGF NETVÆRKET
11.09.2026 08:29
AGF Netværket generer stor omsætning og mersalg
AGF Netværket er et af de stærkeste netværk i Danmark med udgangspunkt i sport. Hvert år øges medlemstallet og vi er nu godt 240 medlemmer - fordelt på syv netværksgrupper med branche-eksklusivitet, der mødes omkring netværk, faglighed, virksomhedsbesøg og flere sociale arrangementer i årets løb.
Formålet med AGF Netværket er at aktivere AGF’s partnere via erfaringsudveksling, samarbejde og tættere dialog, og dermed skabe værdi for medlemsvirksomhederne.
Og missionen er klar: vi vil motivere og hjælpe hinanden til mere salg og meget gerne mersalg. Derfor har vi siden 2008 målt på netværkets interne omsætningstal, som har været støt stigende hvert år.
"På tre år har der været en stigning på 26 %"
De mest aktuelle tal er fra 2025 og de viser, at netværket satte en ny rekord med en samlet omsætning på 134.3 mio. kr. (eksl. moms). Det er den værdi der er skabt gennem relationerne i det formelle netværk i løbet af kalenderåret.
Til sammenligning lå omsætningen i 2024 på 121 mio. kr., mens den i 2023 var på 117.3 mio. kr. og i 2022 lå på 106 mio. kr.

Tallene og stigningen understreger styrken i relationer, tillid og aktivt samarbejde - stærkt drevet af Bent Wachmann, der til daglig står i front for AGF netværket.
- Tallene er for netværket en vigtig og valid rapportering, der viser, at netværket også på dette parameter er meget udbytterigt, siger Bent Wachmann.
Mens der arbejdes på et nyt stadion i Kongelunde, mødes AGF Netværket fortrinsvis på Jydsk Væddeløbsbane og naturligvis på Ceres Park Vejlby, når der er kampe.
OM AGF NETVÆRKET
Hvad er AGF Netværket?
Hvad er AGF Netværket?
AGF Netværket blev lanceret tilbage i 2008 og har siden da etableret sig som et af Østjyllands stærkeste erhvervsnetværk.
Siden 2008 har AGF Netværket udviklet sig til at omfatte syv forskellige netværksgrupper, med mere end 230 netværksmedlemmer, som alle er ledet af den erfarne netværksfacilitator, Bent Wachmann.
Hvorfor skal du deltage i AGF Netværket?
Hvorfor skal du deltage i AGF Netværket?
AGF Netværket handler om at skabe værdi. Både værdi for dig og for din virksomhed.
Du kommer til at få nye relationer i erhvervslivet og kommer på en stejl læring i forhold til, hvordan man udvikler sig til at blive en dygtig netværker.
AGF Netværket handler meget om personlig udvikling. Men AGF Netværket handler også om, at din virksomhed skal kunne se en økonomisk værdi i at være til stede i netværket.
Mennesker handler med mennesker, og vi går derfor meget op i samhandel, og hvordan vi kan hjælpe hinanden og på den måde skabe merværdi for netværksmedlemmerne.
Derfor er vi også et af de få netværk, der måler den økonomiske værdi af et netværksmedlemsskab. Helt konkret spørger vi netværksmedlemmerne om, hvor meget de har omsat for igennem netværket. Både til personerne i netværket og deres netværk. Det kalder vi netværkets netværk.
Hvad omsætter medlemmerne i AGF Netværket for?
Hvad omsætter medlemmerne i AGF Netværket for?
Omsætningen for 2025 i netværket blev registeret til 134 mio. kr. ekskl. moms.
Som et af få erhvervsnetværk i Danmark måler AGF Netværk på omsætning.
Siden starten af AGF Netværket i 2008 har man foretaget opgørelser over den omsætning, som medlemmerne har genereret via Netværket.
Hvor ofte mødes man i AGF Netværket?
Hvor ofte mødes man i AGF Netværket?
Sponsorerne i vores syv netværksgrupper mødes hver 14. dag.
Forud for hvert netværksmøde vil en agenda blive sendt ud på mail til netværksmedlemmerne. Hvert andet møde holdes ude hos en af deltagerne i netværket, og på den måde kommer netværket rundt og besøger de forskellige virksomheder.
I hver af de syv netværksgrupper er der maksimalt 35 virksomheder.
Hver virksomhed har brancheeksklusivitet, hvilket vil sige, at medlemmerne ikke bliver blandet med andre virksomheder fra samme branche i samme gruppe.
Hvem er deltagerne i AGF Netværket?
Hvem er deltagerne i AGF Netværket?
Deltagerne i netværksgrupperne repræsenterer stort set alle brancher i erhvervslivet, lige fra bankdirektøren til den selvstændige tømrer.
Adgangen til netværksgrupperne er forbeholdt sponsorer i AGF, men der er mulighed for at invitere gæster med på de ordinære møder i AGF Netværket.
Gæster kan være både sponsorer eller ikke-sponsorer i AGF, og de kan deltage i ét møde uden at binde sig yderligere.
Alle gæster skal dog anmeldes på forhånd til netværkschefen Bent Wachmann, hvis kontaktinformation findes nederst på siden.












