FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING

28.10.2026 17:11

AGF A/S har afholdt ordinær generalforsamling i dag, onsdag d. 28. oktober 2026, jvf. dagsorden, som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 7/2026 d. 6. oktober 2026.

Bestyrelsesformand Lars Fournais og økonomidirektør Dan Holt Jessen aflagde beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. Beretningen blev taget til efterretning.

Årsrapporten med den deri indeholdte resultatdisponering blev godkendt i sin helhed i overensstemmelse med den tidligere offentliggjorte årsrapport. Direktion og bestyrelse blev meddelt decharge.

Forslag fra bestyrelsen om godkendelse af vederlagsrapport for 2025/26 for bestyrelse og direktion i AGF A/S blev godkendt.

Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer vedr. udvidelse af direktionen blev godkendt.

Forslag fra bestyrelsen om forhøjelse af bestyrelsesvederlag for regnskabsår 2026/2027 og frem blev godkendt.

Lars Fournais, Jesper Ganzhorn Ørskov, Simon Francis Ratjen Schiølin, Pernille Salling Holm, Kasper Rittig Strand og Finn Lund Andersen blev alle genvalgt til bestyrelsen. Torben Østergaard Mouritsen blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lars Fournais som bestyrelsesformand og Jesper Ganzhorn Ørskov som næstformand. Samtidig blev det besluttet, at Rasmus Nørgaard Hansen indtræder i direktionen som kommerciel direktør.

EY blev genvalgt som revisor for selskabet.