SØNDAG SKRIVES ET NYT KAPITEL I EN KLASSISK KAMP

På søndag gælder det et klassisk opgør i Aarhus, når Brøndby IF kommer på besøg på et udsolgt Ceres Park Vejlby. 

”Et klassisk opgør”. Det hører vi tit, når AGF og Brøndby IF mødes. Men det er også svært at finde et bedre ord for kampen.



Ikke historisk klassisk som AGF mod Vejle Boldklub eller provinsklassikeren mellem AGF og OB. Men klassisk i nyere dansk fodbold som et af de helt store rival-opgør siden de tidligere 1980’ere. 



Her startede rivaliseringen på banen, hvor de to klubber kæmpede om at definere, hvem der var Danmarks bedste i en tid med forandringer i dansk fodbold, der lagde rammen om en rivalisering, som blev skabt i en kamp om identitet, magt og mesterskaber.



Forholdet mellem AGF og Brøndby IF kan mere præcist spores tilbage til 1982, hvor Brøndby rykkede op i 1. division og for alvor trådte ind på den nationale scene.



Den gang var vi i AGF en etableret storklub med traditioner, historie og titler. Brøndby derimod var den nye spiller - ambitiøs, moderne og hurtigt voksende.

Det er længe siden - og måske svært at forestille sig for nutidens tilhængere og med de aktuelle positioner i dansk fodbold - men i 1982 repræsenterede AGF tradition, historie og Jylland, mens Brøndby stod for fornyelse, professionalisering og hovedstaden. 



- Det startede, da Brøndby IF kom op i 1. division, som det hed dengang - altså, da AGF og Brøndby kom i samme liga. Brøndby IF var opkomlingene, og rivaliseringen begynder nok, fordi AGF føler sig ’truet’ af den nye klub. AGF byggede på traditioner og stolthed, mens Brøndby kom med innovation og nytænkning. Den gang var AGF længe om at tage ved lære og udvikle sig til den moderne klub, som vi kender i dag, har tidligere AGF-spiller og træner, Hans Petersen fortalt til Tipsbladet. 



I midten af 1980’erne udviklede rivaliseringen sig fra en kamp om identitet til en reel magtkamp om titler. Fra 1982 og seks sæsoner frem sluttede begge klubber således konsekvent i top-fire, og de skiftedes til at vinde mesterskaber og pokaltitler. 



Udover guldet i 1986 fik vi i AGF sølv to gange og bronze tre gange. Derudover vandt AGF også to pokalfinaler i det årti, mens Brøndby IF vandt sit første danske mesterskab i 1985 og frem til 1992 sluttede de ikke lavere end en andenplads.

Så det var ikke var ikke bare to gode hold med store profiler på begge hold - det var to direkte konkurrenter om fodboldtronen. Den slags skaber også rivalisering, når to gode hold står i vejen for hinandens succes.



- Når vi spillede mod AGF, var det hårde kampe. Det var noget helt særligt at spille på Aarhus Stadion, fordi det jo var en af Danmarks største klubber på det tidspunkt. I starten af 1980’erne havde vi kæmpe respekt for AGF. De havde alle landsholdsspillerne, og de var nogle hårde drenge at spille imod. John Stampe og de andre gik virkelig til den, fortalte den tidligere Brøndbyspiller Brian Chrøis sidste år til Brøndby-sitet; Vilfort Park. 


- Det var hammervigtigt at være bedre end dem på banen. Hvis vi tabte til AGF, havde de håneretten, og den gang gik der lang tid mellem kampene. De andre hold kæmpede ikke med om titlerne fast på samme måde - det var AGF og Brøndby hvert år. Jyderne imod københavnerne, har mangeårige Brøndby-fan, Sten Lessels erindret til samme medie.


Et af de første store højdepunkter kom i pokalfinalen i 1988. Her vandt AGF 2-1 efter forlænget spilletid på et mål af Lars Lundkvist, i en kamp, hvor profiler som Brian Laudrup, Peter Schmeichel, Lars Olsen, Troels Rasmussen, Bjørn Kristensen og mange andre også satte deres præg på kampen og tiden mod 90’erne.



Og finaler flytter noget. Her går man fra en rivalisering i en ligas lange fortælling til én altafgørende kamp. Dem skulle der komme mange flere af de næste 40 år. 



En af dem taler ældre AGF-tilhængere helst ikke så meget om. For kulminationen på det parløb, der lagde kimen til rivaliseringen, kom i 1996 i en legendarisk kamp, der er blevet kaldt den bedste Superligakamp nogensinde. 


Mange kender historien, hvordan de to hold indædt kæmpede om guldet gennem hele sæsonen, og det indbyrdes opgør i fjerdesidste spillerunde af Superligaen var derfor en nøglekamp.

Over 20.000 var klemt sammen på Aarhus Stadion, hvor de var vidne til en oplevelse, der stadig sidder i kroppen på mange af dem, der var velsignet af en tilstedeværelse, men som stadig helst ikke snakker om det. 



For kampen sluttede med en bitter pille for AGF’erne, da Brøndbys målmand Mogens Krogh i overtiden udlignede en AGF-føring til 3-3, da han gik med op til et hjørnespark - et mål, der de facto var med til at smide mesterskabet over i Brøndbys hænder - selv om vi ret beset i en senere runde kunne indhente det tabte, men ikke formåede at tilbageerobre førstepladsen. 



Og da så AGF blot fire dage efter tog revanche i pokalfinalen med en 2-0 sejr, føjede året 1996 nye dimensioner til rivaliseringen, der holdt ved i årene efter og har skabt en vedvarende elektricitet over kampene. 

I nyere tid husker alle i Aarhus stadig en anden 3-3 kamp, hvor vi i et comeback af historiske dimensioner sikrede os medaljer i sæsonens sidste kamp i 2023.

Her var vi ellers var bagud med 0-3 og 10 mod 11. Alligevel lykkes det til sidst at få et point, som blev afgørende for endnu et sæt medaljer.



Et år efter spillede AGF og Brøndby også mod hinanden i sæsonens sidste kamp - denne gang på Brøndby Stadion. Her kunne Brøndby med en sejr sikre sig mesterskabet, men med en 2-3 sejr til AGF blev DM guldet ikke på Brøndby Stadion. 



I alt har de to klubber mødt hinanden 102 gange - alene i 3F Superligaen og historien er fyldt med gode og mindre gode minder for begge klubber og deres fans.

På søndag skriver vi et nyt kapitel i kamp 103, når Brøndby kommer til et udsolgt Ceres Park Vejlby. 



- Lige meget, hvor i tabellen nogen af klubberne ligger, er alle kampe mod Brøndby topprioritet. Det er en intens rivalisering fra min barndom, som vi stolt viderefører. Hver kamp er liv og død, det er hævnen over Mogens Krogh, det er Danmarks to mest intense fangrupper og det er for alle legendernes skyld, har Michael ”Jøden” Christiansen, AGF-tilhænger og medvært på AGF podcasten; ’ Hvid Røg’ fortalt til Brøndby-sitet 3point.dk, hvis stifter og redaktør Nanna Møller Karlsen tilbage i 2016 fortalte, at:



- Det er især de ældre generationer af Brøndby-fans, der stadigvæk opfatter kampene mod AGF som noget særligt. Man ser dem som en kærkommen lejlighed til at minde hinanden om, hvor store begge klubber er. I den forbindelse er der måske også en form for indbyrdes forståelse de to klubber i mellem - at rivaliseringen mellem AGF og Brøndby er en rivalisering mellem to fodboldklubber uden et 'FC', og i dét kan man finde fælles fodslag. Så i Brøndby vil man rigtig gerne vinde over AGF - det handler ikke om titler, men om historie, lød det fra Nanna Møller Karlsen.



I en årrække i 2000’erne mistede opgøret lidt af sin sportslige kant, fordi vi i AGF den gang havde svært ved at matche Brøndbys niveau.

Men i løbet af de seneste 10 år har billedet ændret sig, og rivaliseringen er nu ikke længere kun historisk - den er igen sportslig relevant.



Resultaterne fra de seneste sæsoner viser en tendens med tætte kampe og skiftende vindere - eksempelvis 3-3, 2-2 og flere knebne 1-0 og 2-1-opgør, og kampene har igen direkte betydning for placeringer i top-6 og i medaljespillet - udover den historiske betydning kampene mellem AGF og Brøndby IF altid vil have for tilhængerne. 

For som AGF Ambassadør Rasmus Tantholdt har sagt: 



- Der er et klart had/kærlighedsforhold til Brøndby blandt AGF’ere. Det er en fodboldklub med en klub- og foreningsånd, der minder om AGF’s og det er de kampe i sæsonen, vi allerhelst vil vinde. 

Søndag får vi muligheden igen.