UDVIDET STEMNINGSAFSNIT TIL DE SIDSTE HJEMMEKAMPE

13.04.2026 09:04

Der skrues op for stemningen til sæsonens sidste hjemmekampe.

Der er tre hjemmekampe tilbage i denne sæson og det kan blive tre ganske afgørende kampe, hvor holdet får brug for alt den opbakning de kan. 



Vi udvider derfor det normale stemningsafsnit på D-tribunen på Ceres Park Vejlby til at fylde hele ende-tribunen. Derfor bliver hele tribunen bag det ene mål nu til ét stort stemningsafsnit til de sidste tre kampe. 



Udvidelsen gælder fra næste hjemmekamp, der er mod FC Midtjylland den 26. april og til sæsonens to sidste hjemmekampe. 



- Vi vil gerne imødekomme den store efterspørgsel vi oplever, og få plads til så mange fans som muligt på Ceres Park Vejlby. Vi ønsker at skabe rammerne for den bedst mulige stemning og nu får vi plads til endnu flere århusianerne til de tre sidste kampe, fortæller Fan Engagement Manager i AGF, Jonas Labich. 



Med udvidelsen af stemningsafsnittet flyttes Familieafsnittet til en lidt mindre udgave ved siden af - på A1 på hovedtribunen. Ungdomszonen udgår ligeledes til de tre kampe - her kan abonnenter i stedet hente billet til A1. 


Vær opmærksom på, at man skal være 15 år for at få adgang til stemningsafsnittet.