
SE TESTKAMP PÅ MANDAG
13.03.2026 08:07
Mandag den 16.3 kl. 13 spiller vi træningskamp mod AC Horsens på Fredensvang.
Mandag den 16. marts er der indlagt en træningskamp i Superligatruppens program, når vi kl. 13 spiller vi testkamp mod AC Horsens på Fredensvang.
Kampen kan ses direkte på AGF Play+, der starter med optakt fra kl. 12.50. Mangler man stadig at være medlem, så se mere her om AGF Play+
Kampen bliver en mulighed for at få gode kampminutter i benene og vi kan se frem til at opleve både spillere fra førsteholdstruppen og fra AGF Talent.
Det er fjerde år i træk, vi spiller træningskamp mod AC Horsens efter vi også har testet mod hinanden i 2023, 2024 og 2025 med AGF-sejre i alle tre kampe. Og generelt er AC Horsens en hyppig træningsmodstander med syv testkampe siden 2020.
Seneste turneringskamp mod AC Horsens var i 3F Superligaen i marts 2023.
Kampen mandag spilles med 45 min. i første halvleg og 30 min. i anden halvleg og spilles på enten Bane 1 eller 2 på Fredensvang. Og kan altså også følges direkte på AGF Play+.



