
AGF KVINDEFODBOLD: NY HJEMMEKAMP I JAGTEN PÅ SEJR
05.05.2026 08:15
AGF’s kvinder spiller tirsdag aften hjemme mod Kolding IF i A-Ligaens medaljeslutspil.
Der har været masser af flot spil - senest i sidste uge mod Brøndby IF - men AGF Kvindefodbold har savnet en sejr her i forårets slutspil i A-Ligaen.
Den må meget gerne komme i aften, når Kolding IF gæster Ceres Park Vejlby.
Man kan finde billet til kampen lige her.
Kolding IF kommer til Aarhus som nummer sidst blandt slutspillets seks hold - 10 point efter AGF. Så hjemmeholdet må regnes for favoritter i kampen i aften, der starter kl. 19 i Vejlby.
Den første kamp i foråret mellem Kolding IF endte dog 0-0, men hvor AGF’erne bagefter kunne ærgre sig mest over ikke at være kommet på tavlen - det skal gerne ændres i aften.
- Vi er meget opsatte på en sejr og det har man også kunne se og mærke på spillerne i den sidste uges træning, der har været god og fokuseret. Men Kolding er absolut ikke noget dårligt hold og vi havde selv problemer med dem i det omvendte opgør tidligere på foråret, og de har også vundet over Fortuna Hjørring i slutspillet.
- Så det er en ny svær kamp, der venter os, men vi går til den med optimisme og en stor sult på en sejr, siger cheftræner Søren Kiillerich inden kampen.
Der er kampstart i aften - tirsdag den 5. maj kl. 19. Find billet her.
Kommer man ikke til Ceres Park Vejlby kan kampen ses direkte på TV2 Sport X / TV2 Play med optakt fra kl. 18.50.




