
AGF KVINDEFODBOLD: GÆSTERNE EFFEKTIVE I NEDERLAG
Foto: Allan Høgholm — 29.08.2026 18:00
AGF's kvinder tabte i dag 0-2 hjemme til HB Køge
Lørdag tog AGF Kvindefodbold imod topholdet fra HB Køge hjemme på Ceres Park Vejlby. HB Køge kom til Aarhus midt i en Champions League kampagne, som man kunne håbe kunne tage lidt fokus fra de stærke sjællændere, der kom ind til kampen som favoritter.
Men gæsterne var skarpe fra starten og det var da også Køge, der først kom foran, da Catherine Paulson blev spillet fri foran AGF’s mål og kunne bringe gæsterne foran uden chance for Marie Gade i AGF-målet.
Op til den situation havde det været småt med muligheder til begge mål i en lidt iltfattig indledning på kampen.
Mathilde Braitwaite blev ofte spillet i dybden og AGF’erne skabte optræk til muligheder for en udligning. Sofie Jørgensen forsøgte sig også, men uden held.
I stedet var det HB Køge, der kom til spillets største mulighed, da en spiller blev ulovligt nedlagt i vores felt. Heldigvis endte forsøget fra 11’meteren på stolpen og pausen kom med stillingen 0-1 til HB Køge.

Bagud med én kunne AGF sagtens nå at komme tilbage, men vi lykkes ikke med meget offensivt i de sidste 45 minutter. Og i det hele taget var det småt med muligheder til nogen af holdene.
Men gæsterne havde nu alligevel skarpheden, da et langskud blev rettet af og gik i målet.
Kort efter kom kampens dramatiske højdepunkt, da AGF’s Julie Poulsen fik direkte rødt for at bremse et Køge-angreb.
Og så var det endnu sværere at komme tilbage fra 0-2 som også blev kampens resultat.
Næste kamp i A-Ligaen er på udebane, hvor turen den 5. september går til Herning og et møde med FC Midtjyllands kvinder.
AGF vs. HB Køge / A-Liga, runde 5 / Ceres Park Vejlby / 29. august 2026
0-2 (0-1)
24’ 0-1: Catherine Paulson
67’ 0-2: Mille Gejl
AGF i Vejlby:
Marie Gade, Julie Poulsen, Milla Højløkke Ahrenholt, Silke Lynge Larsen. Ea Rasmussen, Lærke Tingleff (81’ Line Aarhus, Sofie Jørgensen (81’ Alba Jakobsen), Dagmar Willemoes Jørgensen, (62’ Sofie Lundberg, Cecilie Johansen, Mie Lerche (81’ Amalie Klausen, Mathilde Braithwaite (68’ Cecilie Nøhr.



