
AGF A/S FORETAGER OPJUSTERING
15.06.2026 14:46
I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2025/26 er der fundet anledning til at opjustere og indsnævre resultatforventningerne.
For regnskabsåret 2025/26 forventer AGF A/S således et resultat før skat på mellem 0 og -15 mio. kr. Resultatet udgør en opjustering i forhold til forventninger til årets resultat i fondsbørsmeddelelse nr. 02/2026 af 18. februar, hvor forventningen var et resultat før skat på mellem -10 og -30 mio. kr.
Opjusteringen er foranlediget af en række positive forhold i 4. kvartal 2025/26, herunder stigende indtægter fra sponsorater, TV, merchandise og kampafvikling.



