
MÅLRIG SEJR I SIDSTE TESTKAMP
01.02.2026 15:43
FC København blev besejret 4-0 i vinterens sidste testkamp inden 3F Superligaen er tilbage på fredag
Med under en uge til forårspremieren på fredag spillede vi søndag opstartens sidste testkamp mod FC København, hvor vi var på besøg.
Det er efterhånden blevet en tradition, at klubberne fra landets to største byer spiller træningskamp mod hinanden om vinteren - og gerne den sidste testkamp inden turneringsstart, som det også var tilfældet i dag på en meget kold bane, hvor temperaturen var langt under frysepunktet.
Måske derfor skulle der lige gå lidt tid før der kom gang i kampen, som i første halvleg blev en lige og intens affære uden de helt store chancer til nogen af holdene. Dog var vi ganske tæt på, da Tobias Mølgaard headede på mål efter et hjørnespark, men forsøget gik lige over mål.

Men da anden halvleg kom, gik der et mindre århusiansk festfyrværkeri gang, hvor vi på under 10 minutter scorede fire gange. Først ved Kevin Yakob, der lagde bolden flot i mål fra kanten af feltet. Så Kristian Arnstad med en følt afslutning.
Dernæst scorede Tobias Bech et flot mål, da han lagde bolden over FCK’s målmand, som også blev passeret af Frederik Emmery, som kom fra en spids vinkel og kunne score til 4-0 i en forrygende periode for AGF.
Den omgang mål kunne værterne ikke komme tilbage fra og vi fuldførte kampen uden at indkassere et mål og kunne derfor glæde os over en flot 4-0 sejr, der også betyder, at vi har vundet alle testkampe denne vinter.
På fredag den 6.2 bliver det alvor, når OB kommer til Ceres Park Vejlby til forårspremieren.
Køb billet til den kamp her.
FC København vs. AGF / Testkamp / 10’eren / 1.2 2026
0-4 (0-0
)
54’ 0-1: Kevin Yakob
56’ 0-2: Kristian Arnstad
60’ 0-3: Tobias Bech
62’ 0-4: Frederik Emmery
AGF i København:
Jesper Hansen. Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard (Tobias Mølgaard 12’/Jonas Jensen-Abbew 71’), Eric Kahl, Rasmus Carstensen, Markus Solbakken (Magnus Knudsen 60’), Kevin Yakob, (Sebastian Jørgensen 71’), Gift Links (Frederik Emmery 31’), Tobias Bech (Tomas Kristjansson 71’), Patrick Mortensen (Janni Serra 60’), Kristian Arnstad (Stefen Tchamche 81’)




