VI SES I FARUM: SIDSTE NYT INDEN KL. 18

28.09.2025 10:36

Truppen klar til Superliga-bold på Right to Dream Park i aften. Det samme er næsten tusind AGF'ere.

I aften kl. 18 gælder det 3F Superligaen, når vi møder FC Nordsjælland på Right to Dream Park i 10. spillerunde efter vi i ugens løb var i aktion i Oddset Pokalen.

Igen kan vi glæde os til mange AGF’ere på udebaneafsnittet, hvor der søndag middag var tæt på tusind billetter ude.

Der er stadig lidt billetter tilbage, som kan købes her.

Med udsigten til et fyldt udebaneafsnit, er det nok en god ide at komme i god tid til Right to Dream Park. Her kan man orientere sig i FCN’s information til udebanefans >>>

Dagens kamptrup ser sådan her ud: 

Jesper Hansen, Leopold Wahlstedt, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl, Rasmus Carstensen, Jonas Jensen-Abbew, Nicolai Poulsen, Markus Solbakken, Oskar Haugstrup, Zander Grantzau, Sebastian Jørgensen, Kristian Arnstad, Gift Links, Kevin Yakob, Frederik Emmery, Patrick Mortensen, Youssouph Badji, Stefen Tchamche og Tobias Bech.

Altså to nye ansigter i truppen forhold til seneste kamp i skikkelse af de unge spillere; Oskar Haugstrup og Zander Grantzau.

Er du ikke i Farum senere i dag, kan kampen følges direkte TV3+ / Viaplay eller på DR P4. Følg også med i AGF-appen og på vores platforme for mere fra dagens kamp.

Ca. kl. 17 er vi klar med dagens start 11'er med cheftræner Jakob Poulsen. 

På gensyn i aften i Farum.