FREDAG GÆLDER DET FC KØBENHAVN I PARKEN

06.08.2025 05:27

Vi scorer næsten altid i Parken. Fredag jagter vi mål og sejr igen.

Fredag venter sæsonens første kamp mellem Aarhus og København, når vi skal en tur til Parken og møde FC København med kampstart kl. 18 i runde 4's første kamp i Superliga-weekenden. 

Vi kommer til kampen oven på et 0-0 resultat hjemme mod FC Midtjylland i søndags i seneste SL-kamp, mens FC København fortsatte en resultatmæssig god sæsonstart med en 2-0 sejr i Fredericia inden de i går - tirsdag spillede 0-0 med Malmø FF i københavnernes aktuelle europæiske kvalifikations-kampagne. 

I alt har de to klubber mødt hinanden 94 gange i Superliga-historien, hvor FC København har vundet 47, mens vi står noteret for 20 sejre. 

Seneste sejr for vores vedkommende i Parken var i december 2023, hvor vi vandt 2-3. 

I de seneste ti kampe kan vi notere os to sejre, tre gange har vi spillet uafgjort og fem gange har københavnerne sikret sig sejren.

Seneste møde var på Ceres Park Vejlby, da vi den 27. april tabte 1-3 - i øvrigt en uge efter seneste kamp i Parken, som også blev 3-1 til københavnerne.

Vores mål den gang blev scoret af Tobias Bech som altså dermed er seneste århusianske målscorer i Parken. 

Og mål kommer der som regel en del af, når de to hold mødes med altså otte i alt i de to seneste kampe. Og vi husker også en meget målrig testkamp i vinter, som endte 4-3 til AGF. 

Generelt er det da også begge hold, der scorer, når Aarhus og København tørner sammen på fodboldbanen. 

I de seneste otte kampe mellem AGF og FCK har vi scoret 16 og københavnerne 21 mål. Og det er kun i én kamp ud af de sidste 12 i Parken, at vi ikke har formået at komme på tavlen.

I de seneste ti kampe er der i gennemsnit scoret 3.7 mål og halvdelen af seneste seks kampe er endt 3-2.

Det er da også de to hold i Superligaen som afslutter mest, som mødes fredag med 48 afslutninger fra AGF og 53 fra FC Københavnen i kampene indtil nu, 

Måske sidste kamps POWER man of the match, Kristian Arnstad bliver involveret i mål. Nordmanden er i hvert fald den spiller i ligaen med flest involveringer i chancer med ni skud og fem chancer skabt.

Fredag kan der altså tilføjes nye tal til historien om kampene mellem landets to største byer, når AGF og FC København mødes igen i Parken. 

Se højdepunkter og flere tal fra kampen på vores kampside. 

Der er kampstart kl. 18 og der er stadig billetter til rådighed til udebaneafsnittet bag det ene mål. De findes via linket herunder.