ANDERSON: - TIDEN ER KOMMET TIL NOGET NYT

27.06.2025 11:32

Mikael Anderson sagde i dag farvel til AGF med vemod. Foran venter et nyt eventyr i Sverige.

Vi kunne tidligere i dag fortælle, at Mikael Anderson skifter til Djurgården. Dermed rejser Anderson fra sin barndomsklub som han kom tilbage til i 2021.

Nu gælder det et nyt eventyr i den svenske hovedstad, hvor Anderson blev præsenteret i dag.



- I fodboldens verden dukker der nogle gange forskellige muligheder op og Djurgården er det helt rigtige sted for mig til nu at fortsætte karrieren.

- AGF betyder meget for mig og for hele min familie, så det er ikke nemt at rejse. 
Klubben har været mit hjem i fire år, så det er svært at tage afsked.

- Men jeg har brug for en ny udfordring og for at komme ud og udforske mig selv og opleve noget nyt på fodboldbanen. På et tidspunkt skal man også prøve noget nyt og den tid er kommet for mig nu, sagde Mikael Anderson, da han i dag var tilbage på Fredensvang for at pakke sine ting inden turen gik tilbage til Sverige, hvor Djurgården genstarter sæsonen på mandag efter en kort sommerpause i Allsvenskan.

Nu altså med et islæt fra Harlev i truppen efter Mikael Anderson har sagt farvel til AGF og Aarhus.

- En stor tak til tilhængerne i Aarhus for at tage så godt imod mig og min familie. Fansene har altid været der - i medgang og modgang. Jeg skylder også mine holdkammerater en stor tak. Vi har haft gode tider og tunge tider sammen, og jeg ønsker alle i og omkring AGF alt det bedste. 


- Nu er tiden kommet til, at jeg skal ud og se noget andet og opleve en ny tid, og glæder jeg mig til at følge med, når AGF går en stor fremtid i møde, lød det fra Anderson. 

Se et længere afskedsinterview med Mikael Anderson på AGF Play i aften