AGF KVINDEFODBOLD STARTER NY SÆSON LØRDAG

08.08.2025 04:54

Den bedste danske kvinderække hedder nu A-Liga og starter lørdag, hvor AGF møder Kolding IF på udebane.

Lørdag den 9. august går det løs i A-Liga, der er det nye navn til landets bedste række i Kvindefodbold.

Her spiller AGF den første kamp i første runde og åbner dermed sæsonen.

Det sker med en udekamp mod Kolding IF på Autocentralen Park i Kolding kl. 14. Kampen kan ses direkte på TV2 Play.

Vi kommer ind til kampen ovenpå en sommeropstart som har budt på lutter sejre i holdets tre testkampe - blandt andet over netop Kolding IF som blev slået 2-1 i sommerens første testkamp for snart en måned siden. 



Der er sket en del for kvinderne i sommerperioden med blandt andet en ny cheftræner i skikkelse af Claus Struck som man her kan høre fortælle om opstarten og premierekampen.


Der er også sket lidt udskiftninger i truppen, hvor den nyeste tilføjelse er en spiller fra netop Kolding IF i skikkelse af Ea Rasmussen.

Den nye sæson er også premiere på en helt ny liga og ligastruktur, som man kan læse mere om her. 



Første hjemmekamp i den nye sæson er den 17. august, når Brøndby IF kommer til Ceres Park Vejlby.

Men først gælder det altså Kolding IF i Kolding lørdag kl. 14. Se med på stadion eller på TV2 Play