
NY BRONZEPARTNER: VELKOMMEN TIL E. TRASBORG
10.04.2025 07:06
Vognmandsfirma med stor erfaring er ny partner i AGF.
Vi er meget glade for at kunne velkommen til vognmandsfirmaet, E. Trasborg A/S, som er ny bronzepartner i AGF og som har bidraget til opbygningen af Ceres Park Vejlby.
E. Trasborg A/S er et mellemstort firma med mere end 75 års erfaring, og omkring 85 ansatte og 59 lastbiler.
I de sidste 30 år har virksomheden specialiseret sig i udlejning af køreplader med en voksende afdeling indenfor det. Således disponerer vores nye bronzepartner over 255.000 køreplader fordelt over fem afdelinger over hele Danmark.
Hovedkontoret i Herlev på Sjælland fokuserer på kunderne i det storkøbenhavnske, men E. Trasborg er også aktive i Jylland - især i Aarhus – og har også afdelinger i Hinnerup, Bække, Søllested og Ringsted.
Udover køreplader, så beskæftiger E. Trasborg sig også med containerudlejning og vognmandskørsel og løser opgaver for både private og erhverv.
Besøg E.Trasborg her >>>