SUCCESFULD VETERANMATCH - KAMPTRØJER NU TIL SALG

16.09.2024 19:20

Kamptrøjer hylder veteraner på Veteran Match. Nu kan de købes på støtteauktion.

Søndag hyldede vi danske krigsveteraner, da vi tog del i Veteran Match, der et landsdækkende initiativ, hvor Danmarks Idrætsforbund samler toppen af dansk idræt til en anerkendelse af tidligere udsendte og deres pårørende. 



Så til lokalopgøret havde vi inviteret 120 østjyske veteraner og deres familier, som havde en rigtig god dag. De manglede lige en sejr, men ellers var det endnu en succesfuld afvikling af Veteran Match i Aarhus, fortæller Danmarks Idrætsforbund oven på kampen.



- Vi er i Danmarks Idrætsforbund enormt glade for, at AGF støtter op om Veteran Match ved at dedikere gårsdagens kamp til de danske krigsveteraner. Det betyder meget for veteranerne at blive anerkendt for deres indsats for Danmark, og de var stolte af at kunne tage familien med på Ceres Park, for at blive hyldet af de århusianske fans.



- Mange af veteranerne kom i AGF-trøjer, og er i forvejen at finde på stadion til hjemmekampene. Men på denne dag lyser deres øjnene ekstraordinært op, når dag også er deres. Så stor tak til AGF, for at tage del i Veteran Match og gøre en forskel, siger Sofie Bæk Andersen, der er projektkonsulent i Veteran Match i Danmarks Idrætsforbund.



På banen kunne veteranerne, så se et AGF-holde spille kampen i en kamptrøje med et særligt logo i nakken af trøjen som hylder veteranerne. Efterfølgende er særlige match worn trøjer nu sat til salg til fordel for trygge idrætsfællesskaber for veteraner og politifolk med fysiske og psykiske mén - såkaldte Safe Zones, der er udviklet af DIF’s Soldaterprojekt.

Man kan byde på trøjerne og dermed få et sjældent kampminde og samtidig støtte en god sag. Find auktionen her >>>



Her kan man læse mere om JobMatch, som er en udløber af Veteran Match, hvor AGF og Aarhus Kommune har sat gang i en særlig jobindsats overfor veteraner.