DALSGAARD FORLÆNGER MED AGF 

09.11.2024 06:00

Henrik Dalsgaard har forlænget sin aftale med AGF for et år.

Lidt under et halvt år efter vi første gang kunne præsentere Henrik Dalsgaard som ny AGF-spiller har forsvarsspilleren nu sat sin signatur på en et-årig forlængelse af sin kontrakt. Dermed er Henrik Dalsgaard nu AGF-spiller frem til sommeren 2026.

Forlængelsen kommer efter Henrik Dalsgaard hurtigt er blevet en markant del af AGF-forsvaret. I et stykke tid i efteråret måtte Dalsgaard dog sidde ude med en skade, men han er nu tilbage igen, spillede fuld tid i sejren over Lyngby i seneste Superliga-runde og er indtil videre noteret for ni kampe i den hvide trøje. 



Nu venter altså mange flere kampe for den rutinerede forsvarsspiller, der har en fortid i AaB, S.V. Zulte Waregem, Brentford FC og FC Midtjylland før han i sommer tiltrådte i AGF. 




- AGF er en dejlig klub at være i. Fra dag et har jeg følt mig velkommen af mine holdkammerater og trænerstab. Vi er en klub med gode rammer og et professionelt setup, som har levet helt op til mine forventninger. Vi spiller også noget fedt fodbold, som jeg fortsat gerne vil være en del af. 

- Jeg har fået en fin start. Jeg har godt nok måtte været ude med en skade i en periode, men har også vist, at jeg nu er tilbage. Der er stadig en ild, der brænder mig for at gøre en forskel og er glad for, at AGF også synes det er en god ide, at vi forlænger aftalen , siger Henrik Dalsgaard. 

- Vi er meget glade for at kunne forlænge med Henrik Dalsgaard. Det er et perfekt match - han passer til vores projekt og til vores strategi. Han er meget tydelig i, hvad han bringer og viser det til kamp og til træning, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye. 

Se et længere interview med Henrik om den nye aftale på AGF Play+