SIDSTE NYT INDEN DAGENS KAMP

17.03.2024 11:08

Truppen er klar til en solbeskinnet kamp i Ceres Park i dag kl. 17.

Så nåede vi søndag og kl. 17 spiller vi hjemme på Ceres Park mod Hvidovre IF. Det er grundspillets sidste kamp inden en landsholdspause, så det er sidste mulighed for at komme på Ceres Park i et stykke tid.

Det bliver en smuk solskinseftermiddag, så hank op i venner og familie, og kig ud i Kongelunden. Find din billet her. 

Her er nyttig information inden kampen.

Truppen som i dag spiller hjemme i Aarhus, er:

Jesper Hansen, Bailey Peacock Farrel, Frederik Tingager, Tobias Anker, Eric Kahl, Jonas Jensen-Abbew, Jacob Andersen, Mats Knoester, Luka Callø, Gift Links, Magnus Knudsen, Mads Emil Madsen, Frederik Brandhof, Tobias Bach, Peter Bjur, Mikkel Duelund, Julius Beck, Mikael Anderson, Mathias Sauer, Tobias Bech og Patrick Mortensen.

I forhold til seneste kamp må vi undvære Nicolai Poulsen og Felix Beijmo, der afsoner karantæne. Til gengæld er Mats Knoester, Magnus Knudsen og Bailey Peacock Farrel tilbage i en kamptrup efter skader.

Bailey og Knudsen kan for øvrigt møde i AGF-appen i to aktuelle programmer på AGF Play+. Og apropos Play+, så hold øje med appen kl. 16, hvor vi er klar med startopstillingen til dagens kamp fra cheftræner Uwe Rösler. 

Der er kampstart kl. 17 og portene åbnes til Ceres Park kl. 15.45 efter AL Bank Fanzonen har åbnet kl. 15. Vi glæder os til se jer til en fed sen eftermiddag i Kongelunden.

God kamp til alle!