AGF’ERE I NATIONAL AKTION

19.03.2024 05:49

Flere århusianere er på landsholds-opgaver i den kommende tid.

Efter grundspillets afslutning i 3F Superligaen, er der nu landskampsperiode i fodboldens verden. Og flere AGF’ere er indkaldt til deres landshold i de kommende par uger.
 
Mikael Anderson skal med det islandske A-landshold som på torsdag møder Israel i en EM-playoff-kamp i Budapest. 



Også Bailey Peacock-Farrell skal i aktion for sit landhold, når Nordirland møder Rumænien og Skotland i den kommende uge. 



I sidste uge blev Tobias Bech og AJ udtaget til det danske U21 landshold, der møder Østrig i en testkamp i Østrig den 22. marts og derefter Litauen hjemme i en EM-kvalifikationskamp. Den spilles i Vejle den 26. marts. 

Også Jacob Andersen er landsholdsaktuel. Han er således udtaget til U20 landsholdet, der skal til Portugal og spille et par testkampe fra den 20. til 26. marts. 



Se flere udtagelser på ungdomssiden her >>>