VÆRD AT VIDE INDEN FREDAGSBOLD I CERES PARK

03.05.2024 05:53

Vi starter weekenden med fredagsfodbold i foråret i Aarhus. Her er nyttige informationer inden dagens kamp mod FC Nordsjælland.

I aften starter vi weekenden med fredagsfodbold og forår på Ceres Park, hvor DMI varsler smukt aftenvejr med lune temperaturer.

Vi møder FC Nordsjælland med kampstart kl. 19. Og man finder billetter lige her. 



Kl. 13 åbner AGF Fanshoppen og kl. 16 åbner vi AL Bank Fanzonen, som er klar til at danne ramme om en hyggelige fredag eftermiddag og tidlig aften inden kampen. Flyt fredagsbaren ud i det gode vejr i Kongelunden og varm op til kampen i AL Bank Fanzonen, hvor du finder boder, underholdning og mulighed for at få stillet sulten.

Tjek også de gode kamptilbud ud i AGF Fanshoppen, der i dag allerede åbner kl. 13.



Find billetter til kampen her >>>

Travl fredag

I dag sker der meget i Kongelunden, så vi opfordrer til, at man kommer til kampen i god tid. Ud over vores kamp, så optræder Harlem Globetrotters i Djursland Bank Arena og Tivoli Friheden holder Fed Fredag. Så vi bliver mange i skoven.



Det kan derfor være en god ide, at tænke ekstra godt over, hvordan man kommer til kampen i aften. Se mere om trafik og ekstra busser lige her >>>

I aften kan man også parkere på Jysk Væddeløbsbane. Find parkeringsbillet her.

Efter AL Bank Fanzonen har åbnet kl. 16, åbner portene til Ceres Park 17.45. Ca. 18.10 kommer vores målmænd på banen for at varme op og ca. 18.20 kan man så for første gang hilse på resten af spillerne, når de løber på banen til opvarmning. 



Kort inden kampen synger vi som altid Malaga sammen og så er der ellers kampstart kl. 19. 



Mangler man stadig AGF-appen, så se mere her. Det er en god ide at få den hentet inden kampen, så man kan være med i man of the match afstemningen og få de seneste informationer og kampoptakter. Hør for eksempel Uwe Rösler fortælle om dagens startopstilling i AGF Play+ kl 18. 

Sørg for, at du har din billet klar, når du går ind og, at der er skruet helt op for lyset på telefonen, hvis du viser din billet på den måde. 

Husk, at vi synger Malaga sammen inden kampstart og her vil vi som altid gerne se jeres halstørklæder i luften, så vi kan sætte den gode stemning i gang inden kampen. Mangler man et halstørklæde, så kig ind i fanshoppen, der åbner kl. 13.



Vi glæder os til at se mange glade AGF'ere til fredagsfodbold i Kongelunden.

Rigtig god kamp og på gensyn til en ny stor fælles fodboldoplevelse i Ceres Park.