PARTNERSKAB MED VOKSEVÆRK: TPI EL & AUTOMATION FORLÆNGER MED AGF
07.06.2024 06:53
TPI El & Automation er på otte år vokset fra at være netværkspartner til nu at forlænge som Guldpartner i AGF.
Siden 2016 har TPI El & Automation med hovedkontor i Skanderborg været en del af AGF. Først som netværkspartner, men i de sidste to år som Guldpartner.
Nu har AGF og TPI El & Automation givet hånd på en forlængelse af partnerskabet, som gælder fra 1. september og løber frem til sommeren 2026.
Dermed er TPI El & Automation også en del af AGF frem mod vores kommende nye hjemmebane i Kongelunden, og i det hele taget har opbakningen været stærk de seneste otte år.
- Helt fra begyndelsen har vi haft stor glæde af samarbejdet med AGF og vi har også kunnet konstatere, at vi har fået meget tilbage i form af opmærksomhed og kendskab til vores virksomhed - især efter vi opgraderede til guldpartnerniveau.
- Så vi var egentlig ikke i tvivl om, at vi gerne vil fortsætte med AGF, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde i en ny aftale, siger Henrik Nielsen, der er ejer og leder af TPI El & Automation, som udover hovedkontoret i Skanderborg også har afdelinger i Odder og Solbjerg.
Eksperter i komplekse løsninger
TPI El & Automation tilbyder totalløsninger inden for elektrikerfaget og udfører opgaver for både private kunder og for virksomheder.
- Vi er særligt gode til at løse komplekse problemer, og i kraft af en bred erfaring og konstant nysgerrighed har vi alsidige kompetencer inden får både ordinært elinstallationsarbejde og for automationsarbejde, og vi arbejder altid med fokus på løsningen og gør os umage.
- Det er også den samme omhu, vi fornemmer hos AGF og vi deler derfor af de samme værdier, hvilket også er en af grundene til, at vi altid har haft et godt samarbejde og altså nu vil fortsætte med det, siger Henrik Nielsen.
For AGF er det en stor glæde, at en partner som TPI - dels har været med så længe, som de har også dels også har udvidet det undervejs, for nu at forlænge med AGF.
- Det har været spændende at følge den flotte udvikling, TPI El & Automation været inde i som virksomhed. De er en af vores gode og loyale partnere, som har været hos gennem længere tid. Så det er naturligvis med glæde og stolthed, at de nu ønsker at forlænge samarbejdet med os som Guldpartner i AGF, siger salgsdirektør i AGF, Rasmus Nørgaard Hansen.
Besøg TPI El & Automation her >>>