GODE ÅBNINGSTAKTER SKAL BRINGES MED TIL KØBENHAVN

26.07.2024 11:00

Præstationen fra dele af forårspremieren skal med i Parken på søndag.

Søndag drager vi til Parken til det 91’ende møde i Superliga-historien mellem AGF og FC København. Af de 90 indbyrdes opgør indtil nu har cheftræner Uwe Rösler stået i spidsen for AGF i otte kampe. Her er det blevet til to sejre, to uafgjorte og fire nederlag

Og ofte er kampene mellem landets to største byer tætte og intense. Det forventer Rösler også det bliver på søndag, hvor vi jagter endnu en sejr over FC København efter en 3-1 sejr i seneste møde i Aarhus. Her blev en energisk midtbane blandt andet afgørende i sejren. 

- I presset skal vi være meget effektive, men det er ikke noget nyt. Og der var meget i seneste kamp, som peger frem mod en god præstation og som gør mig optimistisk. 

- Søndag møder vi igen et hold med spillere på et meget højt niveau og af stor individuel kvalitet. Så vi skal levere på samme energiske og dynamiske måde, spille fremadrettet og skabe chancer, som vi gjorde i seneste kamp, siger Uwe Rösler. 

Og netop udtrykket i især første halvleg hjemme mod FC Midtjylland i premiererunden kan blive nøglen til et godt resultat i Parken søndag. 

- Det var et udtryk, vi gerne vil ramme alle kampene med og kan vi videreføre det søndag ser det virkelig interessant ud, tilføjer Rösler. 

Ved sidste møde mellem Danmarks største byer, løb Mads Emil Madsen med overskrifterne, da han lavede et hattrick på Ceres Park. Det var ikke noget, der kommer som den store overraskelse for cheftræner Uwe Rösler.

- Mads Emil Madsen har en god ærgerrighed for at angribe i de dybe rum og jeg tror han kan udvikle sig til en mere målscorende midtbanespiller, lyder det fra cheftrænerne inden kampen søndag, hvor der er udsolgt på udebaneafsnittet til kampen, som starter kl. 18.