SE TESTKAMP FRA SPANIEN

17.01.2024 19:28

Se med når SL-truppen spiller opstartens anden testkamp torsdag eftermiddag.

Torsdag eftermiddag spiller Superliga-truppen testkamp nummer to på træningslejren i Marbella i Spanien, hvor forberedelserne til foråret er i fuld gang - herunder også træningskampe, hvor vi i mandags spillede 3-3 mod DVTK. 

Torsdag kl. 15.30 gælder det så Puskás Akadémia FC, som man kan læse mere om her. Kampen spilles på Estepona Football Center og hvis man er på de kanter er man velkommen til at kigge forbi. 

Testkampen streames i samarbejde med Ceres og kan ses på AGF TV fra kl. 15.30 i dag. 

Fredag rejser truppen så retur hjem til Aarhus, hvor forberedelserne til forårssæsonen fortsætter hjemme på Fredensvang.