TO UDEKAMPE VENTER: FULD FOKUS PÅ LIGAEN
17.04.2024 09:31
Den gode form skal fortsætte i 3F Superligaen, hvor der nu venter to spændende udekampe.
Det har knebet lidt med sejrene i mesterskabsslutspillet i 3F Superligaen, mens vi jo til gengæld kan glæde os over to vundne semifinale-kampe i Oddset Pokalen, som har sendt os i finalen den 9. maj.
Og inden den dag, skal der hentes flere point end de to, vi har indtil nu har fået i slutspillet via to uafgjorte kampe og et enkelt nederlag.
Derfor skal der bygges videre på gode indsats i søndagens kamp mod Brøndby IF, når der nu venter to udekampe i 3F Superligaen. Første gang mandag aften på Right to Dream Park i Farum.
- I søndags havde fokus på, at modstanderne måske ville tænke, at vi var lidt trætte og havde vores hoveder et andet sted efter semifinalen. Men vi sluttede kampen stærkt af og beviste, at vi også vil spille med i slutspillet.
- Det er vigtigt for os, at lave lidt røre i mesterskabsspillet, og jeg synes ikke der er længere op, end, at vi ikke skal drømme, lød det fra Patrick Mortensen efter han med sit sene mål i søndagens kamp udlignende kampen til en pointdeling.
Med 38 point i slutspillet har vi ni mere end Silkeborg IF under os i tabellen og otte færre end de to FC-klubber på en delt tredjeplads, hvor FC Nordsjælland og FC København begge har 46 point.
Og netop de to klubber venter i de to kommende udekampe, hvor vi altså med en gentagelse af de sejre vi har hentet på Right to Dream Park og i Parken i denne sæson kan hente godt ind på en eller begge klubber.
Og uanset, hvordan de kommende kampe går, så er det vigtigt at tanke selvtillid og form inden pokalfinalen den 9. maj.
- Vi vil gerne ind i pokalfinalen med et godt momentum og efter nogen gode kampe. Så det nytter ikke, at vi tænker, at vi bare skal overstå de kommende kampe. For så har vi ikke en chance i finalen. Vi skal bygge på og vise, at vi kan gøre os gældende, tilføjede Patrick Mortensen.
Kampen mod FC Nordsjælland spilles mandag aften den 22. april kl. 19.
Find din billet til udebaneafsnittet i linket herunder.