SØNDAG STÅR VI SAMMEN: SIDE OM SIDE

04.04.2024 18:48

Søndagens kamp står i bæredygtighedens navn, når vi ruller Side om Side ud.



I AGF tror vi på fællesskabets samlede kraft - det er sådan, vi kan gøre en forskel.

Derfor lancerede vi forleden en ny betegnelse for vores arbejde med social, miljø- og klimamæssig bæredygtighed; Side om Side. 

For kun sammen kan vi gøre en forskel - Side om Side - for Aarhus og for fremtiden.



På søndag fejrer vi fællesskabet og Side om Side, når vi spiller mod FC Midtjylland i 3F Superligaen i Ceres Park. Her benytter vi kampen til at sætte fokus på Side om Side. 

Det gør vi blandt andet ved at repræsentanter for mange af vores samarbejdspartnere er inviteret med til kampen. Det drejer sig blandt andre om Fødevarebanken, Psykiatrifonden, Ombold.,GirlTalk, Børns Vilkår, Aarhus Kommune og flere andre. 



Man vil også kunne se AGF’s anfører, Patrick Mortensen spille med Side om Sides nye logo på anførerbindet og i pausen er der en særlig quiz for publikum om Side om Side- arbejdet. Endelig vil AGF’s sponsorer inden kampen også blive inviteret til at bidrage og få en orientering i de midlertidige VIP-områder på Ceres Park. 

- Vi vil vinde uanset, hvor vi tager kampen op, og det gælder også på det her område. Side om Side skal vi bruge fællesskabet til at tage ansvar - for de mennesker, der ikke naturligt er en del af det fællesskab, og for det aftryk, vi sætter.

- Det er det fundament, vi bygger AGF's arbejde med bæredygtighed på nu og fremover, og som vi fejrer på søndag, siger bæredygtighedsansvarlig i AGF, Sine Hausner inden kampen. 



- Sammen med vores fans og vores by vil vi gøre en indsats for at gøre det endnu bedre at bo i Aarhus. Det handler om at styrke fællesskabet og bruge det til at gøre en forskel for vores by og dens borgere, lød det fra adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen i forbindelse med lanceringen af Side om Side. 

Læs mere om Side om Side her. 

Og læs kronikken, der lancerede Side om Side her. 


Side om Side

AGF lancerede i 2020 - som den første klub i 3F Superligaen - en strategi for bæredygtighed, hvor vi lancerede to spor for det sociale- og bæredygtige arbejde, og ansatte samtidig en medarbejder dedikeret til at gøre en forskel. 



Siden har vi intensiveret arbejdet med små som store initiativer. Og alene i 2024 har vi indtil nu lanceret nye samarbejdsprojekter med Psykiatrifonden og Børns Vilkår. 



Et nyt hold unge har gennemført projektet; JobLigaen, hvor vi - sammen med Aarhus Kommune - hjælper unge til et fritidsjob. I øvrigt et projekt, som blev nomineret til en stor pris fra DBU.

 Vi har også nået at sætte JobMatch i gang som hjælper soldaterveteraner i arbejde. 

Og meget mere. Se mere om Side om Side her. 


Og læs AGF’s seneste rapport for arbejdet med bæredygtighed >>>