NU VENTER KLASSIKEREN MOD BRØNDBY
12.04.2024 09:18
En ny kamp venter søndag.
Oven på torsdagens semifinale-sejr venter der nu et klassisk opgør på søndag, når vi i 3F Superligaen møder Brøndby IF. Det er første kamp mod Brøndby IF i mesterskabsspillet. Og nu er fokus vendt fra pokalfodbold til Superligaen.
- Det var en god aften i pokalen, hvor vi kom videre. Men nu handler det om ligaen og en ny stor kamp mod Brøndby - det er en ny kamp, som vi skal fokusere på. Så det handler om at få restitueret og gjort os klar igen. Vi har noget, vi skal revanchere senest Brøndby var her i ligaen. Superligaen er stadig vigtigt og vi skal få noget ud af alle kampe og gerne en sejr på søndag, siger målmand Bailey Peacock-Farrell.
For cheftræner Uwe Rösler handler det nu om at få et hold gjort kampklart i en tid, der er præget af skader og også et par karantæner til Tobias Anker og Jacob Andersen, der derfor ikke er i spil til søndag.
- Nu kan vi se frem til en pokalfinale. Men vi har i mellemtiden vigtige kampe - første gang søndag. Og så må vi se, hvordan vi får sat holdet sammen. Spillerne var fremragende torsdag og lagde alt på banen. Men vi skal være klar igen.
- Vi vandt over Brøndby IF, da de senest var i Aarhus og energien fra den kamp og fra i aftes (torsdag) skal vi - sammen med tilskuerne - forsøge at finde frem igen, siger Uwe Rösler.
Der er godt gang i billetsalget til kampen, hvor vi igen skal fejre fodbolden og fællesskabet i Ceres Park. Vær med. Find din billet lige herunder.