PATRICK MORTENSEN: VI STRÆBTE EFTER MERE

24.09.2023 17:21

Vi er fortsat ubesejret på udebane efter 1-1 i Randers i dag. Men truppen havde gerne set tre point med i bussen retur til Aarhus efter flere chancer til sidst i kampen.

Det blev i dag til det ene point i Randers efter en kamp, hvor vi havde svært ved at få skabt de helt store chancer før sent i kampen. Så trods en sen udligning havde truppen alligevel svært ved ikke at være lidt skuffet over den manglende sejr efter kampen.

- De har deres mål og et skud på overlæggeren, det er sådan se det. Jeg er lidt skuffet over, vi er lidt for tandløse. Det var en hård fight at kæmpe os tilbage og få det ene point. Vi skabte ikke nok og det snakkede om i pausen, at vi skulle komme ud med mere energi og skabe mere. Så det giver stor moral at komme tilbage og få et point med, sagde Jesper Hansen efter kampen.

Anfører og dage målscorer Patrick Mortensen var heller ikke helt tilfreds efter kampen.

- Vi stræber efter mere og vi er langt fra tilfredse med dagens resultat. I første halvleg er vi ikke gode nok til at komme op i presset, vi bliver for passive. I anden halvleg får vi mere momentum og kæmper os ind i kampen. Man kan se, hvad vi gerne vil stå for i de sidste ti minutter, siger Patrick Mortensen, der var fuld af lovord over den opbakning, der endnu engang fulgte med på udebane.

- Opbakningen var helt fantastisk. Det er fedt at se et fyldt udebaneafsnit. Det gav os energi til sidst og vi kunne virkelig mærke, de var bag os.