
LANDSHOLDSUPDATE: AGF'ERE AFSTED I NATIONAL TJENESTE
05.09.2023 18:05
Landsholdspausen er over os, men det er ikke alle AGF'ere, der kan holde kampfri.
3F Superligaen er gået på landsholdpause. For vores vedkommende frem til den 17. september, hvor der er storkamp og rivalopgør i Ceres Park, når Brøndby IF kommer til Aarhus. Hent en billet her.
Men faktisk kan man se lidt mere AGF fodbold allerede onsdag aften, når vi spiller showkamp i Galten. Mere om det her
Fra Superliga-truppen er der fire spillere afsted på landsholdstjeneste. Det er Bailey Peacock-Farrell og Mikael Anderson, som er udtaget til henholdsvis det nordirske og islandske landshold, når begge nationer spiller EM kvalifikationskampe i den kommende tid.

Også på de danske ungdomslandshold er vi repræsenteret med Julius Beck på U19 Landsholdet, hvor han så kan hilse på Adam Daghim, som jo netop er skiftet fra AGF i transfervinduet.
Mikkel Kristensen skal med U18 Landsholdet til en turnering i Sverige og Frej Elkjær Andersen og Rasmus Düring skal med U17 Landsholdet til en turnering i Tyskland.
For det danske U16 Landshold er Mark Ian Steffensen og Adam Fuglsang udtaget til en turnering i Belgien fra den 15. september.
Held og lykke til alle AGF'erne i nationaltrøjen i den kommende tid.