FØR SØNDAGEN: - VI ER EN STÆRK ENHED
21.09.2023 17:00
Truppen glæder sig over udsigterne til stor århusiansk opbakning i søndagens udekamp.
Søndag går turen til Randers til en ny udgave af lokalopgøret mod Randers FC.
Her kan spillerne endnu en gang se frem til en stor opbakning fra udebaneafsnittet, hvor truppen kan se frem til at møde godt 1.700 fans.
Den store opbakning varmer i truppen, som skal forsøge at slå tilbage fra søndagens nederlag og finde tilbage på sejrssporet, hvor vi er ubesejret på udebane i denne sæson.
- Hele den her sæson har der jo været en fantastisk opbakning - også når vi har spillet på udebane. Så vi glæder os over, at det gentager sig igen i Randers på søndag. Sådan var det også i de to seneste kampe deroppe, som vi vandt, og det har tilhængerne en stor ære af. Den energi, vi får fra fansene er fantastisk, og det giver holdet et ekstra skub, når der er så mange med os på udebane.
- Det viser hvor stærk, vi er som klub og hvilken enhed, vi er. Fansene, spillerne, trænerstaben og personalet. Alle i og omkring AGF bakker hinanden op som en gruppe og som et hold - også når der har været en svær kamp. Det viser bare, hvor forbundet vi er som hold og som gruppe, siger Eric Kahl som - sammen med sine holdkammerater - kan se tilbage på to sejre i de to seneste besøg i Randers. De gode erfaringer skal bringes med på søndag.
- Vi kommer derop med gode erfaringer fra de seneste kampe i Randers og har generelt gjort det godt mod dem i de senere år. Så det skal vi bare fortsætte med og holde fast i den gode stime, så vi sammen med fansene forhåbentlig kan få tre point med hjem til Aarhus.
Mere om søndagens lokalopgør >>>