
BAK OP OM AGF JULEHJÆLP
15.11.2023 12:16
AGF JULEHJÆLP er i gang. Og år kan du bakke op via en donation til Fødevarebanken.
Måske du lod mærke til det i søndags, da vi vandt 2-0 over Viborg i Ceres Park. Her spillede anfører Patrick Mortensen med et særligt anførerbind, som markerede, at nu er AGF JULEHJÆLP i dag.
For traditionen tro skød vi AGF JULEHJÆLP i gang til årets sidste hjemmekamp i 3F Superligaen. Her var modtagere af sidste års julehjælp inviteret til kampen, ligesom frivillige og medarbejdere fra de deltagende velgørende organisationer også var med.
For første gang i de fem år AGF JULEHJÆLP har kørt, udvides antallet af deltagende organisationer i år. Det sker efter AGF og Fødevarebanken har indledt et nyt samarbejde, som betyder, at man her op mod jul kan støtte Fødevarebankens arbejde med en donation og dermed være med til at sikre måltider hos udsatte familier i højtiden.
Det gør man ved at sende et bidrag på Mobilepay 21548 Mrk. donationen ”AGFFAN” til Fødevarebanken. Dermed bidrager man til, at ingen skal mangle mad til ju

Fødevarebanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. Udover Fødevarebanken deltager også Børnenes Kontor, Hjemløs i Aarhus, Røde Kors Aarhus, Kirkens Korshær i Aarhus, Dansk Folkehjælp og Frelsens Hær i AGF JULEHJÆLP.
- Det er rigtig fedt, at vi får nogle ekstra ting, vi kan lægge i julehjælpen til vores brugere. Jo mere der kommer i julekasserne, jo bedre er det for de familier og hjemløse, der er socialt udsatte. Dermed betyder det også rigtig meget, at AGF støtter med julehjælpen, sagde Rikke Sejthen fra Hjemløs i Aarhus, da sidste års AGF JULEHJÆLP blev uddelt. Nu gør vi det altså igen i den kommende juletid.
Se mere om Fødevarebanken og AGF’s samarbejde.
Og her kan man høre, hvorfor BKI Foods er med i AGF JULEHJÆLP.