FODBOLDTRØJEFREDAG: STØT INDSAMLING MED KAMPTRØJE

04.03.2023 09:34

I går var det FodboldtrøjeFredag, og sammen med Danske Spil har vi hele ugen markeret det gode formål. Det kulminerede ved hjemmekampen fredag aften mod AC Horsens, hvor spillerne var iført kamptrøjer med FodboldtrøjeFredaglogoet på ryggen.

De trøjer udloddes nu på en auktion til fordel for Børnecancerfonden som er fokus for alt indsamling omkring FodboldtrøjeFredag.

Dermed kan man nu få et unikt minde og samtidig støtte den gode sag, når vi og Danske Spil sætter alle kamptrøjerne på auktion, hvor alle indtægter går til Børnecancerfonden.

Man kan deltage i auktionen her >>>>

Auktionen kører til mandag aften, så det er med at være hurtigt, hvis man vil afgive et bud og dermed få chancen for at få sig et helt særligt kampminde og samtidig støtte Børnecancerfonden.

Husk at man også fortsat kan støtte indsamlingen på anden vis. For hele ugen har man kunne donere via AGF’s eget indsamlings-nummer; mobilepay: 88 69 41 og vise sin fodboldtrøje på sine sociale medier med #FodboldtrøjeFredag og #AGFjegdonerer.

Det kan man stadig gøre frem til mandag, hvor vi finder en vinder om AGF’s tre kommende trøjer ved alle, der har brugt #AGFjegdonerer.