FROKOSTPLUS OG AGF DÆKKER OP TIL FREMTIDEN

11.05.2023 08:43

FrokostPlus er med hele vejen mod nyt stadion efter den østjyske frokost-virksomhed har forlænget sit partnerskab med tre år.

I næsten 15 år har FrokostPlus leveret frokostordninger i Aarhus og til resten af Østjylland, og er den ældste frokostleverandør i regionen.

Siden 2010 har FrokostPlus også været sponsor i AGF i et tæt og godt samarbejde, hvor FrokostPlus gennem tiderne har leveret mad til mange små og store arrangementer.

Samarbejdet mellem AGF og FrokostPlus fortsætter nu i de kommende år efter parterne har givet håndslag på en forlængelse af en aftale, der betyder, at Frokostplus nu er Guldpartner i AGF helt frem til indvielsen af byens nye fodboldstadion i sommeren 2026.
 
- Vi har været med hos AGF i lang tid og det har altid haft en positiv effekt på vores forretning. Især har vi haft stor glæde af den synlighed og eksponering, vi opnår i samarbejde med AGF, som tilbyder en attraktiv platform. Så det har stor betydning for os som virksomhed at være en del af AGF, og derfor var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville fortsætte det gode samarbejde.

- AGF er på vej ind i en spændende periode frem mod et nyt stadion, og vi vil gerne bakke op hele vejen frem mod det nye stadion. For vi er stolte af at være med og bidrage til noget godt, fortæller Jan Gundahl, der er indehaver af FrokostPlus som holder til i Harlev ved Aarhus.  
 

For Jan Gundahl og FrokostPlus, der har været en del af AGF’s sponsornetværk siden 2010, er det blandt andet det stærke netværk i AGF Aarhus Netværk, der giver virksomheden værdi.  
 
- Vi får meget ud af at deltage i AGF Aarhus Netværk - både på bundlinjen, men også fagligt og socialt, hvor arrangementerne har en stor relevans og værdi for os. Det er et meget professionelt ledet netværk, der er en fornøjelse at være en del af. Og vi har også stor glæde af de arrangementer AGF afholder i forbindelse med kampene i Ceres Park, siger Jan Gundahl, der første gang løftede sit engagement med AGF op til Guldpartner-niveau i foråret 2017. Nu fortsætter de altså i tre år endnu.


Om FrokostPlus
Siden 2009 har FrokostPlus leveret en individuelt tilpasset frokostordning i Aarhus og omegn og det meste af Østjylland. Ikke to virksomheder er ens, og derfor sætter FrokostPlus sig altid grundigt ind i sammensætningen af medarbejdere og de individuelle ønsker og behov, forud for et samarbejde.

FrokostPlus er et lokalt firma, der altid er lige i nærheden af sine kunder. De er placeret i Aarhus, men leverer frokostordninger i det meste af Østjylland.

Se mere på Frokostplus.dk