DOBBELTWEEKEND: SE TO AGF HOLD I AKTION

12.05.2023 10:17

AGF hold i aktion både lørdag og søndag

Der er masser af dejlig sol over Aarhus i de her dage og det ser ud til at fortsætte i weekenden.

Og det er god timing, for i den weekend, der står for døren, kan vi byde på dobbelt op på AGF i Aarhus. Så der er al mulig grund til at finde solbrillerne frem, få lidt solcreme i nakken og den hvide trøje på, og komme ud og se noget fodbold af den hviie slags.

Først inviterer AGF Kvindefodbold til fodbold på Vejlby Stadion. Det er lørdag kl. 13, hvor Sundby BK kommer på besøg til en kamp om vigtige point i jagten på en ny sæson i Gjensidige Kvindeligaen. Og mon ikke der kommer mål. Vi garanterer ikke noget, men seneste kamp mod Sundby vandt AGF med 4-0 og i seneste hjemmekamp i Vejlby blev der scoret fem mål, da vi vandt 3-2 over AaB.

Så tag en lørdag eftermiddag i Vejlby Risskov og nyd nogen mål og solene. Der er billetter lige her >>> Prisen er kun 50 kr. for voksne, mens børn og unge under 18 år kommer gratis ind.

Husk, at alle sæsonkortholdere i AGF også har adgang til kampene hos AGF Kvindefodbold.

Søndag kl. 18 gælder det så herrerne i 3F Superligaen, som møder FC Nordsjælland i en topkamp på Ceres Park. Her er der igen stor interesse for at være med og meget tyder på, at der igen bliver udsolgt. Men fredag eftermiddag var der stadig billetter at få - de kan hentes her.

Kampen er et opgør mellem ligaens aktuelle nummer et og nummer tre, og der er derfor vigtige point på spil for begge hold i jagten på medaljer i dette års turnering. Vi vandt som bekendt seneste hjemmekamp med 3-0 over Viborg og gutterne skal ud og se om de kan fortsætte den store stime - med Aarhus i ryggen.

Vi åbner AL Bank Fanzonen kl. 15 med alskens god underholdning for store og små. Mød blandt andre boldkunstneren Tunna. Se hvad der sker i fanzonen her >>>

Så altså to gode muligheder for at benytte sig af det flotte forårsvejr og se den hvide trøje i aktion i weekenden på højeste niveau.

Find AGF's billetsalg lige her >>>