FLERE AGF'ERE PÅ SÆSONENS HOLD

26.06.2023 06:55

3F Superligaen er klar med Sæsonens Hold, der udkommer i to udgaver og har flere AGF'ere med på begge.

Sidste sæson er nu historie og fokus er rettet mod den nye sæson, der starter den 23. juli. Men der er stadig hæder og opmærksomhed til nogen af vores spillere oven på bronzesæsonen.

Således er 3F Superligaen nu klar med Sæsonens Hold for 2022/2023, hvor der både er et hold som tilhængerne har valgt og så et hold baseret på statistik og individuelle præstationer i kampene.

På Årets ”Fan Choice” finder vi fire AGF’ere; Patrick Mortensen, Kevin Yakob, Yann Bisseck og Tobias Mølgaard. Også Mortensen og Bisseck er på Årets stats Hold - her suppleret af Frederik Tingager.

Tillykke til alle AGF’erne med den fine hæder.

Her kan man se hvor mange og hvem der i sæsonens løb var med på 3F Superligaens Rundens Hold.