FELIX ER TILBAGE: - DET ER FANTASTISK
21.06.2023 06:54
Felix Beijmo ser frem til at komme tilbage til AGF - nu på en permanent kontrakt.
Onsdag formiddag kunne vi fortælle, at Felix Beijmo har vekslet sit succesfulde forår på en lejeaftale til en permanent aftale med AGF, hvor han tiltræder på en treårig aftale - klar til at slutte sig til truppen efter sommerferien, når forberedelserne til en ny sæson begynder den 23. juni.
- Det er fantastisk, at jeg nu kan forlænge mit ophold i AGF med en treårig kontrakt med en stor og god klub. Siden jeg kom i januar, har jeg lært værdierne i byen og i klubben at kende. Her handler det om hårdt arbejde og om respekt for hinanden. Det er værdier, jeg deler og som jeg sætter højt, og de værdier skaber et miljø, som jeg gerne vil være en del af, siger Felix Beijmo, der i foråret nåede 14 kampe for AGF, hvor han sammen med holdet kronede et flot forår af med bronzemedaljer.
Nu venter snart en ny sæson, når vi den 23. juli åbner den nye 3F Superligaen med en kamp på Ceres Park mod Vejle Boldklub. Dermed er der en måned for Felix Beijmo og holdkammeraterne til at forberede sig. Og Beijmo ser frem til at komme tilbage på træningsbanen på Fredensvang og ikke mindst til kampene på Ceres Park.
- Jeg ser frem til at tage fat på arbejdet med holdet. Vi skal arbejde hårdt og give alt vi kan for at få succes i den kommende sæson, siger Felix Beijmo, der sender varme tanker til de mange tilhængere som har sendt ham gode beskeder i løbet af ferien.
- Jeg har virkelig sat pris på den opbakning og de mange opmuntringer, jeg har fået i løbet af sommeren fra mange AGF’ere og jeg glæder mig til at se tilhængerne igen på Ceres Park, når vi starter den nye sæson, tilføjer vores nye svensker, der ikke så er så ny igen. Men nu er altså er tilbage på en ny og fast kontrakt.
Se mere om den ny aftale med Felix her >>>