FELIX BEIJMO VENDER TILBAGE

21.06.2023 09:41

Felix Beijmo skifter permanent til AGF fra Malmø FF.

Efter et succesfuldt lejeophold i foråret vender Felix Beijmo tilbage til AGF. Det sker efter vi har købt den svenske back fri af Malmø FF, så Beijmo kan slutte sig til truppens sommeropstart på en ny treårig aftale.

- Alle så i foråret, hvilke kvaliteter Felix bød ind med og han havde en stor andel i holdets gode sæson. Han bekræftede os også i, at han er en spiller med en stærk mentalitet og en markør for den kultur og for de værdier, vi ønsker i truppen.

- Så vi er rigtig glade for, at det er lykkes os at lave en fast aftale med Felix som vi glæder os til at byde tilbage på Fredensvang, når vi starter op igen, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, som forud for foråret havde fulgt Felix Beijmo over en længere periode.

Også cheftræner Uwe Rösler havde et stort kendskab til Felix Beijmo fra deres fælles tid i Malmö FF, hvor de altså i foråret blev genforenet i AGF.

Nu bliver 25-årige Felix Beijmo så en permanent del af 3F Superliga-truppen for de kommende tre år. Her får han mulighed for spille mere end de 14 kampe han nåede i foråret, hvor det også blev til tre assist for den svenske back.

Beijmo fik sin seniordebut i Allsvenskan for Djurgårdens IF i 2017 og var siden omkring Werder Bremen og Greuther Fürth før han i august 2020 returnerede til svensk fodbold og Malmö FF.

I januar i år kom han så til AGF på en lejeaftale, der altså nu er vekslet til en fast aftale.

Velkommen tilbage til Felix!