ÁSLA JOHANNESEN FORTSÆTTER KARRIEREN I SVERIGE

18.01.2023 09:23

AGF's Àsla Johannesen siger farvel.

Vi kunne tidligere i dag fortælle, at Àsla Johannesen stopper i AGF. Efter hendes kontrakt er udløbet, har den færøske landsholdsback ønsket at søge nye udfordringer og hun fortsætter derfor i den svenske klub Piteå IF, hvor hun blev præsenteret onsdag formiddag.

Dermed fortsætter 26-årige Àsla Johannesen karrieren i et nyt land efter hun i flere år har spillet i Danmark. Først i FC Nordsjælland og siden altså i AGF, hvor til hun kom i sommeren 2021 og hurtig etablerede sig på liga-holdet. Nu gælder det så et nyt eventyr på den anden side af Kattegat.

- Det har været en dejlig tid i AGF og jeg vil gerne sige tak til alle mine holdkammerater og alle omkring holdet og i klubben for en god tid. Det har været en lærerig og spændende rejse at være med til, hvor jeg også er blevet rigtig glad for Aarhus.

- Det har været en stor fornøjelse at arbejde med alle omkring holdet, som gør et kæmpe stykke arbejde i at udvikle kvindefodbolden i byen, og jeg glæder mig til at følge med fra udlandet, når jeg nu skal til Sverige til en ny udfordring - tak til alle, lyder det fra Àsla Johannesen, der er noteret for 27 landskampe for Færøerne.

Også Helena Pedersen er fortid hos AGF Kvindefodbold. Læs mere om det her.

AGF Kvindefodbold tager hul på foråret den 11. marts med en kvartfinale i pokalturneringen, mens ligaen først starter til april.