START WEEKENDEN MED FREDAGSFODBOLD

28.02.2023 13:22

Fredag skyder vi weekenden i gang med Superligafodbold på Ceres Park.

I søndags dannede Ceres Park ramme om et lokalopgør, da Silkeborg IF var på besøg. Fredag får vi også ”nabobesøg”, når AC Horsens tager turen nord på de godt 45 km. ad E45 til Aarhus til 3F Superligaens runde 20 fredag den 3. marts kl. 19.

Her starter vi weekenden med fredagsbar og fodbold, når vi igen samles i Kongelunden. AL Bank Fanzonen er indrettet til at starte weekenden med hyggeligt samvær og en fyraftensøl eller to. Så kom ud og nyd den musik som fansene selv har valgt og start weekenden i godt selskab inden vi byder på Superliga-fodbold på Ceres Park kl. 19.

Her venter en spændende kamp om vigtige point i kampen for en top seks placering i 3F Superligaen, hvor gutterne igen får brug for alt den opbakning de kan få i jagten på en sejr. Vi var over 11.000 i søndags og igen håber vi på, at vi bliver mange på fredag, så opbakningen fra lægterne igen bliver stor.

Fredag er der FodboldtrøjeFredag, så benyt endelig lejligheden til at vise din bedste AGF-trøje frem. AGF og samler ind med Danske Spil til Børnecancerfonden og allerede nu kan man yde et bidrag på mobilepay; 88 69 41. Husk at bruge #AGFjegdonerer, når du viser din trøje frem på de sociale medier. Så deltager du nemlig i konkurrence om de kommende tre spillertrøjer fra AGF.

Efter kampen kan vi forhåbentlig fejre en sejr sammen, når der er Fredagsbar i AL Bank Fanzonen efter slutfløjt.

På gensyn til fredagsfodbold den 3. marts i Ceres Park. AL Bank Fanzonen åbner kl. 17 og portene til Ceres Park kl 17.45. Find din billet herunder.