SAMARBEJDSKLUBBERNES DAG 2023: HØJT HUMØR PÅ CERES PARK

28.08.2023 07:28

Søndag var samarbejdsklubberne i centrum med masser af glade børn i Fanzonen og på stadion. De mange børn fik store oplevelse og endda også en sejr på banen med hjem fra Ceres Park.

Endnu en gang holdt AGF Samarbejdsklubbernes Dag. hvor vi havde inviteret frivillige ledere, trænere og masser af spillere fra vores 57 samarbejdsklubber på stadion. Både AL Bank Fanzonen og Ceres Park var fyldt med glade børn og klubtrøjer i alskens farver og det var tydeligt, at hele fodboldklubber fra byen og omegn var valfartet til Kongelunden for at få sig en fælles fodboldoplevelse.

For at fejre og hylde de mange samarbejdsklubber var der flagindløb inden kampen, hvor børnene én efter én blev løb på banen, mens stadionspeakeren annoncerede deres navn og klub. I pausekonkurrencen var der også skruet op for skalaen, hvor over 40 børn dystede om at skyde en bold tættest på midten af vores sædvanlige pauseskydeskive.

På lægterne var der masser af smil og tribunerne var en flot farvepalet af forskellige klubtrøjer fra hele Aarhus og Østjylland.

I pausen var der ekstra hyldest til Årets Samarbejdsklub og Årets Frivillig. Sammen med PR electronics havde vi fornøjelsen af at fejre HOG Hinnerup som Årets Samarbejdsklub for deres arbejde med etableringen af HOG Street Park, der kommer til at sikre meget mere fodbold året rundt i Hinnerup.

Sammen med Arbejderens Landsbank hyldede vi også Årets Frivillig, Mohammad Weis, der er grundlægger, formand, træner og ildsjæl i IVF i Toveshøj. Du kan læse mere om hans store arbejde med områdets børn og unge her.

Der var også blomster fra vores bestyrelsesformand Lars Fournais til Stavtrup IF for at hylde at Elvira Bull Nejmann fik debut for AGF Kvindefodbold i den forgangne sæson.

Og på grønsværen fik holdet kæmpet en tre point hjem, så de mange børn også fik en AGF-sejr at huske dagen på.