
AGF ER BYENS BEDSTE FAMILIEOPLEVELSE
17.08.2023 17:02
Onsdag aften uddelte Århus Stiftstidende de traditionelle Byens Bedste priser. Og her vandt AGF for årets bedste familieoplevelse.
Vi gør os umage og arbejder hårdt for at skabe en oplevelse for alle, når AGF spiller hjemme i Ceres Park. Og det er heldigvis blevet bemærket.
Ikke bare havde vi i seneste sæson et rekordhøjt tilskuergennemsnit. Nu har århusianerne også belønnet os for at være årets bedste familieoplevelse.
Det skete onsdag aften, da Byens Bedste indenfor mange kategorier blev hædret i Aarhus ved et stort arrangement i Tivoli Friheden.
Århus Stiftstidende uddelte for 17. gang priser. Og i kategorien Byens Bedste Familieoplevelse 2023 vandt AGF blandt et stærkt felt af Dokk1, Naturhistorisk Museum, Søndags Fræs i Aarhus 1900 og Tivoli Friheden.
Mere end 150.000 århusianere har stemt til årets Byens Bedste priser og de synes altså, at årets familieoplevelse er på Ceres Park. Vi er slet ikke uenige... :-) Og er meget stolte af prisen. Tak til alle, der har stemt på os.
AGF var også nomineret i kategorien Byens Bedste Bæredygtige Forening. Her vandt VRI Håndbold - stort tillykke.
Kom selv i Kongelunden søndag den 27. august og oplev Byens Bedste familieoplevelse på egen hånd, når vi møder Lyngby Boldklub. Billetter til alt det sjove findes lige her >>>>

Sine Hausner og Nanna Nathalie Benn fra AGF's administration med beviset på, at årets bedste familieoplevelse findes i Ceres Park.
