PREMIERE PÅ FUTURE CUP
Foto: EfB — 12.09.2022 17:45
I dag var der premiere på reservereligaens afløser, Future Cup i Esbjerg, hvor vi tabte 1-2 i turneringens første kamp.
I dag spillede vi den første kamp i den turnering, der har afløst Reserveligaen - Future Cup kaldes den. Ændringen fra reserveliga til Future Cup, er en del af en strategi der skal styrke dansk talentudvikling, og nærmere specifikt transitionen mellem ungdomsfodbold og seniorfodbold.
Helt konkret betyder det blandt andet, at der i den nye Future Cup nu kun må være fem spillere over 21 år i kamptruppen. Læs mere om den nye turnering her:
Det var derfor en ung trup, som i dag havde taget bussen til Esbjerg, hvor EfB ventede på Blue Water Arena. Her var det hjemmeholdet, der først kom foran allerede efter seks minutter - en stilling som holdene gik til pause med.
Efter pausen var det EfB, der igen kom på tavlen og scorede til 2-0 efter en lille time.
Men havde ikke givet op og med et lille kvarter tilbage reducerede Jelle Duin til 2-1. Tættere kom vi dog ikke på flere mål i den første Future Cup kamp, der ender med en Esbjerg-sejr på 2-1.
Næste Future Cup kamp er i Brøndby i næste uge. Første hjemmekamp i turneringen er den 24. oktober, hvor Viborg FF kommer på Ceres Park.
AGF's Trup:
Per Kristian Bråtveit, Oliver Olsen, Sebastian Hausner, Mikkel Kristensen, Alexander Munksgaard, Benjamin Hvidt, Asger Beck, Jacob Andersen, Emil Vestergaard, Adam Daghim, Jelle Duin, Lasse Madsen, Marko Valdes, Noah Have, Martin Mai.