FRA PUSTERVIG TIL AGF

28.09.2022 06:35

Et af byens populære åndehuller bliver nu en del af AGF, når PV - Kaffe & Cocktails indtræder som ny bronzepartner hos os. 

Blandt venner og stamgæster er PV - Kaffe & Cocktails også kendt som Pustervig - opkaldt efter adressen på det ikoniske torv. Herfra tilbyder PV - Kaffe & Cocktails lige netop det som navnet afslører; nemlig god kaffe og cocktails. 

Så i dagtimerne kan man nyde den gode kaffe og når mørket falder på skifte koppen ud med et cocktail-glas fra PV - Kaffe & Cocktails mangfoldige drinkskort - som man i øvrigt også selv kan lære at lave, når PV - Kaffe & Cocktails holder sine kendte cocktailskurser. 

- Vi synes selv, at vi i al ubeskedenhed er et levende og hyggeligt sted for fællesskab og samvær i Midtbyen. Og som alle andre i Aarhus holder vi med AGF og følger intenst med i, hvordan det går Byens Hold. Mange af vores medarbejdere kommer ofte på Ceres Park og AGF fylder en del hos os.

- Så derfor har det været et naturligt skridt for os nu at indgå et partnerskab med AGF. Det kan være med til at øge vores synlighed for en ny målgruppe og i byen generelt, og så vil vi også bare gerne give tilbage til den by, der giver os så meget på Pustervig. Så det er fedt, at det kunne lykkes og vi glæder os til at komme på Ceres Park og tage hul på et forhåbentlig godt samarbejde, siger Nicklas Seeberg, der er direktør og partner i PV - Kaffe & Cocktails. 

Så kig forbi PV - Kaffe & Cocktails næste gang din tur går forbi Pustervig. Velkommen til AGF. 

Se mere om PV-Kaffe & Cocktails her >>>