FOKUSERET TRUP KLAR TIL POKALDYST

11.10.2022 17:51

Onsdag aften skal vi forsøge at finde tilbage til sejrssporet i Pokalen.

I morgen aften gælder det tredje runde i Pokalturneringen, når vi gæster Gladsaxe til et møde med AB kl. 18. Det første møde med traditionsklubben siden 2015, hvor vi mødte dem i 1. division.

Men nu gælder det altså Pokalen og en vigtig kamp for truppen, hvor vi skal kæmpe os tilbage på sejrssporet, så vi kan gå videre i turneringen.

- Det er en vigtig kamp, der venter os og vi ser frem til at revanchere os efter i søndags, hvor vi gjorde alt, vi kunne for at vende en svær kamp.

- Men nu har vi fokus på Pokalen og på en ny modstander i AB, som vi skal ha' respekt for - selv om de ikke spiller i samme række som os. Vi har studeret dem og forberedt os godt, så nu er det op til os at gøre den indsats, der skal til og som fansene forventer af os, siger Jelle Duin, som kom ind i 2. halvleg i søndagens kamp og blandt andet med et drøn af en helflugter gjorde sig positivt bemærket.

Nu håber den hollandske angriber, at han kan bidrage til et avancement i pokalturneringen.

- Som de andre gutter er jeg klar til at byde ind. Så må vi se om det bliver fra start eller fra bænken - det er op til træneren. Hele truppen har været fokuseret og arbejdet godt i de her få dage, vi har haft til at forberede os til kampen.

- Så vi er klar til en ny kamp og til en spændende udfordring på udebane. Det kommer til at kræve hårdt arbejde af os alle og den samme koncentreret indsats som i seneste pokalkamp - og det er vi klar til at levere i morgen, siger Jelle Duin.

Kampen mod AB finder sted onsdag kl. 18 på Gladsaxe Stadion.

Se nyttig praktisk information her. Hvis ikke man kommer til kampen, kan den følges på et livestream på Pokalturneringen.dk

Billetter købes via linket herunder.