KØB EN KAMPTRØJE TIL FORDEL FOR EN GOD SAG
16.11.2022 08:12
Nu kan man byde på kamptrøjerne fra årets sidste kamp til fordel for Det Kærlige Måltid.
Så er det nu man skal holde sig til, hvis man leder efter en anderledes julegave eller bare et fedt minde fra AGF. For Bravida har nu sat kamptrøjerne fra årets sidste kamp på auktion, hvor indtægterne går ubeskåret til Det Kærlige Måltid.
Udover at være koncernpartner for AGF og en mangeårig samarbejdspartner bakker Bravida også op om Det Kærlige Måltid, som er en nonprofit organisation, der brænder for fællesskab, madlavning og medborgerskab. Målet er at udvise omsorg og støtte familier ramt af akut livstruende sygdom. Unge frivillige står derfor hver uge i køkkenet og laver sunde, velsmagende måltider, som organisationen bringer ud til de familier, der har allermest brug for det i en hverdag, hvor krisen har taget over. På en fælles mission om at gøre en meningsfuld forskel, opbygger de unge venskaber og lærer om sundhed og ernæring i køkkenet. Se mere om Det Kærlige Måltid her.
Auktionen til fordel for Det Kærlige Måltid er startet nu hos Odendo. Man kan byde med lige her >>>>
Bemærk, at anfører Patrick Mortensen trøje ikke er på auktion, da den er gået til et andet godt formål. Men resten af truppens kampbrugte trøjer kan altså nu købes til fordel for den gode sag.
Auktionen løber til søndag kl. 21.30.
Bravida, Det Kærlige Måltid og AGF siger på forhånd tak for støtten.