FÅ BILLETTER TILBAGE TIL STORKAMP

11.11.2022 09:20

Søndag venter slaget mellem Aarhus og København i Ceres Park foran rekordmange tilskuere.

OPDATERET FREDAG KL. 16.10: Familieafsnittet er nu også udsolgt - sammen med afsnit på Øvre C. Derfor inddrager vi nu ekstraordinært pladser på Hørkram Tribune (A7-A8) og udbyder dem nu i salg. 

Søndag gælder det slaget mellem Aarhus og København, når FC København kommer til Ceres Park. På forhånd har der været stor interesse for kampen, hvor vi tidligere har kunne melde udebaneafsnittet udsolgt. Nu er også C-nedre på Ceres Tribunen udsolgt, ligesom flere andre afsnit på samme tribune er udsolgt. Også på Familieafsnittet på Bravida Tribunen er der kun få billetter tilbage.

Så der er altså flere billetter tilbage, men det er med holde sig til, hvis man vil med til årets sidste kamp. Køb billet her.

Skulle kampen - som forventet - gå hen og blive udsolgt vil der ha’ været udsolgt til tre af de sidste fire kampe i Ceres Park i et efterår, der har sat nye rekorder på tilskuersiden.

Og det kommer kampen mellem Aarhus og København på søndag sandsynligvis også til at gøre, da vi skal helt tilbage til 2004 for at finde en kamp, hvor der har været tæt på fuldt besat på Ceres Park, når de to klubber har mødtes. Den gang var der 16.907 til en kamp mellem AGF og FC København. Det tal kommer vi nok over på søndag.

Så skynd dig at få fat i en billet, hvis du stadig mangler. Brug linket herunder.