STOR INTERESSE FOR STORKAMP SØNDAG

08.11.2022 07:55

Søndagens kamp mellem landets to største byer nærmer sig udsolgt.

Vi har taget hul på en spændende uge for 3F Superliga-truppen med en pokalkamp allerede på torsdag, hvor FCN gæster Ceres Park. Kampen starter kl. 19.30 og man kan finde billetter her.

Søndag gælder det så slaget mellem Aarhus og København, når FC København kommer til byen til en kamp, som starter kl. 14 på Ceres Park. Det er årets sidste 3F Superligakamp og meget tyder på, at mange ikke vil gå glip af braget mellem landets stor største byer.

I hvert fald er der allerede her tirsdag morgen 15.000 billetter ude og flere afsnit nærmer sig udsolgt. Og med den interesse forventer vi, at Ceres Park kan meldes udsolgt inden kampen. Så det er med sikre sig en billet, hvis man vil være med. Det gør man her.

Også FC Københavns fans glæder sig til kampen. Således er udebaneafsnittet helt udsolgt. Men de medrejsende københavnerne får nok ikke meget ørenlyd med udsigt til et udsolgt Ceres Park.

Husk i øvrigt vores tilbud om parkering på Jysk Væddeløbsbane tæt på Ceres Tribunen. Her kan man købe en parkeringsplads i forvejen, så man har det på plads. Køb den her >>>

Vi skal nok - som kampen nærmer sig - fortælle mere om alt det praktiske omkring storkampen, som vi altså forventer bliver udsolgt.